Ifølge flere rygter skulle aftalen allerede være faldet på plads:
Audi har købt sig ind i det schweiziske F1-team, der fra 2026 i givet fald bliver til Audi F1. Det skriver den schweiziske avis
Blick.
En anonym F1-teamchef har over for Blick udtalt: ”Jeg forstår ikke, hvorfor Sauber og Audi stadig holder deres samarbejde hemmeligt. Audi har for længst købt 25 procent af andelene. Og de køber yderligere 50 procent. Vi taler virkelig om store summer her!”
Ifølge flere kilder faldt valget på Alfa Romeo/Sauber af flere årsager:
For det første var Williams aldrig et seriøst bud. McLaren og Audi kunne ikke findes fælles fodslag. Et samarbejde med Aston Martin ville på grund af hele virksomhedsstrukturen omkring Aston Martin (med Mercedes, Toto Wolff, Lawrence Stroll) blive for kompliceret.
Derfor var der kun Alfa Romeo/Sauber tilbage.
Sauber har tidligere haft samrbejde med Mercedes, BMW og får i øjeblikket deres motorer fra Ferrari.
Kimi Räikkönen siger farvel til sit tidligere team og ny teamchef Mattio Binotto
Copyright Ferrari Media
Red Bull og Porsche er i øvrigt også einige om et samarbejde i 2026, selv om intet er officielt endnu.
Men hvorfor er der ikke meldt noget officielt ud endnu?
Forklaringen skal måske findes i, at motorreglementet for 2026 endnu ikke er officielt færdigt, og fordi Peter Bayer, der var primus motor og chefforhandleren i det nye reglement, har forladt FIA.
Derfor er man bagefter tidsplanen: Det nye reglement skulle efter planen være blevet præsenteret den 29. juni i år, men rygterne siger, at vi skal vente endnu længere.