Den 23-årige russiske racerkører Nikita Mazepin gider ikke finde sig i sin fyring.
Det udtaler han til det russiske medie
РБК Спорт, (RBK Sport).
"Jeg har ikke set mine penge, så jeg bliver nødt til at sagsøge dem", udtaler Mazepin.
Det skulle i henhold til det russiske medie dreje sig om 13 millioner dollars i sponsorpenge, som Haas nægter at betale tilbage til Uralkali, der er kunstgødningsfirmaet bag Mazepin.
Desuden kræver Mazepin et ekstra beløb på 8,7 millioner dollars, uden at der i de russiske medier fremlægges dokumentation for, hvorfor Haas skal betale det beløb, men umiddelbart må det være Mazepins løn: Altså i alt 21,7 millioner dollars.
Mazepin og Jesper Carlsen i Haas' garage
Copyright Haas F1
Det drejer sig grundlæggende om, at Haas ikke har overholdt deres sponsorkontrakt med Uralkali og Mazepin, siger russeren:
”I min kontrakt med Haas var der aftalt løn for 2022. Og den del er ikke blevet overholdt,“ udtaler Mazepin.
”Jeg peger bare på det faktum, at de kontraktmæssige forpligtelser ikke er blevet overholdt. Man bliver også nødt til at forstå, at der er tale om to separate kontrakter. Og ophævelsen af kontrakten med sponsoren [Uralkali] havde intet med min fremtid i teamet at gøre. Så de [Haas] har truffet to forskellige afgørelser. Jeg har ikke set mine penge, og derfor sagsøger jeg dem nu.“
Da både Nikita Mazepin og hans far Dmitri, der ejer firmaet Uralkali, er pålagt sanktioner, er det uvist, hvordan en eventuel sag vil se ud og hvor den juridisk skal føres.
Mazepin blev som bekendt afløst af Kevin Magnussen hos Haas.