Hamilton kritiserer F1-ledelsen

Hamilton vandt Frankrigs grand prix overlegen i stil, Bottas blev nr. 2. Deja vu? Nu tager Hamilton bladet for munden og kritiserer F1-ledelsen i klare vendinger.

Lewis Hamilton . Copyright BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/6 2019 klokken 10:06

Alt burde være godt: Dobbeltsejr til Mercedes, suveræn sejr til Hamilton, udbygning af forspringet til de andre teams, men på trods af sin løbssejr havde Hamilton ikke lyst til at fejre vildt meget.

Mercedes-køreren brugte det kedelige løb på Circuit Paul Ricard til at kritisere F1-cheferne i generelle vendinger.

"Jeg kan godt forstå, hvis man synes det er kedeligt. Men man bør ikke give kørerne skylden, for vi er ikke med til at lave reglerne, og vi fordeler heller ikke pengene og har noget med alt det andet at gøre", siger englænderen med en slet skjult hentydning til stewards og F1-marketingsafdelingen.

Lewis Hamilton, Frankrigs GPLewis Hamilton, Frankrigs GP
Copyright BMF1


"Vi bør lægge pres på de folk, der står i spidsen [for Formel 1], for de bliver nødt til at gøre deres job ordentligt", siger Hamilton. Men desværre har man truffet de forkerte beslutninger flere år i træk.

Hvordan kunne det ske? Ingen gider høre på kørernes mening, klager den 34-årige 5-dobbelte verdensmester. "De træffer afgørelserne, men de har aldrig haft opbakning fra en eneste kører, når vi har holdt møder."

Hamilton nævner Pirelli som et af problemerne på den manglende kommunikation med kørerne. "Jeg ved ikke, hvad der har været målet med de dæk, men de har ikke talt med en eneste kører om det."

Ifølge Hamilton er det på tide, at "vi kørere burde være med, når reglerne udformes."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dobbelt tidsstraf og klip i kortet til Ricciardo Officielt: Paddy Lowe forlader Williams »