Fundamentale problemer hos Renault

Renault kæmper fortsat med deres bil, selvom der har været lyspunkter over sæsonen. Ricciardo frygter dog, at der er tale om Fundamentale problemer med bilen, som de ikke bare kan løse.

Canada GP, Daniel Ricciardo og Cybil Abiteboul . Copyright Renault Motorsportmedia

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/7 2019 klokken 10:07

Renault ser ud til, at have fundet deres problem med motoren, der nu skulle have lige så stærk ydelse som de bedste i feltet, hvilket McLarens store fremgang er med til at understrege.

Men netop det, at det er kundeholdet McLaren der er dem der er med fremme og ikke Renault selv, får Daniel Ricciardo til at pege i retning af, at det er deres chassis der er problemet.

"I Østrig fandt vi aldrig rigtigt balancen på bilen," kom det fra Ricciardo, der ellers flere gange har vist, at Renault kan være med.

"Vi følte aldrig, at vi havde en bil der var i balance og slet ikke en bil der havde potentiale til at klare sig videre fra Q2," tilføjede han.

"Jeg føler at der er noget fundamentalt galt med bilen, som vi har svært ved at identificere."

"Det er frustrerende at opleve, at vores opgraderinger, der så ud til at virke i Frankrig, slet ikke gav noget i Østrig, men vi bliver nød til at fortsætte udviklingen og håbe på, at vi finder frem til vores problem," sluttede Ricciardo.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kransekagefigurer og Fake News i Formel 1 Rykker Vettel tilbage til Red Bull? »