I august måned udtalte repræsentanter for den vietnamesiske regering, at den vil støtte bestræbelserne for at få et Formel 1-grandprix til Hanoi eller en anden lokalitet i landet.
I sidste uge besøgte FIAs løbsdirektør derfor udvalgte lokaliteter i Vietnam og udtalte efterfølgende, at mulighederne for et grandprix i 2020 virker realistiske.
"Man er ikke gået i gang med at bygge banen endnu, men selve stedet er blevet identificeret," sagde han.
"Man er i de avancerede stadier af selve designet.”
Sepang i Malaysia, hvor økonomien ikke længere rakte til Formel 1.
Copyright Mercedes AMG
"Så vidt jeg ved, tilstræber de et 2020-grandprix, hvilket ikke burde være et problem baseret på tidligere erfaringer."
Efter alt at dømme vil der blive tale om en delvis bybane og klassisk racerbane.
”Det er hovedsagelig en bybane, og der er en sektion, som endnu ikke er bygget. Så det er et åbent kompleks, hvor pitbygningen først skal bygges.”
”En del af banen bliver bygget, hvor der lige nu er ingenting. Men som jeg forstår det, vil der komme en åben vej på stedet," lød det fra Whiting.
Seneste venue for et asiatisk grandprix var Sepang-banen i Malaysia, men her trak regeringen stikket, da økonomien blev for anstrengt.