Flere medarbejdere forlader FIA

Flere ledende medarbejdere har inden for kort tid valgt at forlade FIA. Hvorfor? Meget tyder på, at der er interne stridigheder hos det magtfulde motorsportsforbund - og med Formel 1.

FIA . Copyright BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 9/1 2024 klokken 12:01

Først Steve Nielsen, så Deborah Mayer og nu Tim Goss.

Det er måske ikke navne, der behøver at ringe den helt store klokke hos Formel 1-fans, men alle tre ledende medarbejdere har sagt op efter hinanden inden for relativ kort tid.

Steve Nielsen var såkaldt ”sporting director”, Deborah Mayer afdelingsleder for FIA’s kommission for kvinder i motorsport, og nu har Tim Goss sagt sin stilling som ”leading engineer” op hos FIA.

Italiens Grand Prix 2022. Mercedes teamet med sørgebind pga Dronning Elisabeths død. Mohammed Ben Sulayem og Ross Brawn stod med MercedesItaliens Grand Prix 2022. Mercedes teamet med sørgebind pga Dronning Elisabeths død. Mohammed Ben Sulayem og Ross Brawn stod med Mercedes
Copyright Mercedes AMG


Det ser aldrig godt ud for en virksomhed at miste så mange ledende medarbejdere på så relativ kort tid, og det har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt FIA har store interne problemer.

BBC citerer en anonym ledende medarbejder, der fortsat arbejder hos FIA, for at sige, at FIA befinder sig i ”totalt kaos”.

Bahrains Grand Prix 2022. Charles Leclerc på pole position. Med trofæet og FIA præsident Mohammed Ben SulayemBahrains Grand Prix 2022. Charles Leclerc på pole position. Med trofæet og FIA præsident Mohammed Ben Sulayem
Copyright Ferrari


Ifølge BBC er der forskellige faktorer, der har ført til opsigelserne: For Tim Goss’ vedkommende skulle det være utilfredsheden med processen for at udarbejde det nye tekniske reglement til 2026.

Selv om der er forskellige årsager til de forskellige opsigelser, så har FIA under Mohammed Ben Sulayems ledelse været ramt af kontroverser, bl.a. FIA’s annoncerede undersøgelse og Toto og Susie Wolff, der dog blev trukket tilbage efter alle Formel 1-teams med enslydende udtalelser støttede om ægteparret Wolff.

Japans Grand Prix 2018. Mercedes demokørsel med Herr og Frau Wolff (Toto og Susie)Japans Grand Prix 2018. Mercedes demokørsel med Herr og Frau Wolff (Toto og Susie)
Copyright Mercedes AMG


I februar 2023 annoncerede Mohammed Ben Sulayem, at han ville trække sig tilbage fra den daglige ledelse af Formel 1 i FIA-regi, men ifølge BBC har han alligevel været aktiv bag scenen, og det formodes, at Mohammed Ben Sulayem har haft en finger med i spillet, når der f.eks. skulle uddeles straffe til F1-kørere eller teamchefer, som f.eks. da Toto Wolff og Frederic Vasseur fra hhv. Mercedes og Ferrari brugte bandeord ved pressekonferencen i Las Vegas.

Alle disse hændelser har ført til dårlig stemning mellem det officielle Formel og FIA – og nu altså åbenbart også internt i FIA.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« RB20 bliver markant bedre end RB19 Krise hos HAAS »