Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2024 klokken 14:01
McLaren hyrerede Red Bulls teknikske direktør Rob Marshall i starten af 2023, hvilket betød at Marshall blev sendt hjem for at hygge sig i haven, resten af året, mens han kunne vente på at kalenderbladet skiftede fra 2023 til 2024.
Det er det nu, hvilket betyder at Rob Marshall nu, officielt, er en del af McLarens Formel 1 hold.
Netop Rob Marshall den afgørende faktor, for hvorfor Red Bull chef, Christian Hormer, nu forventer at det er McLaren der er den største udfordrer til Red Bull, allerede i den kommende sæson.
McLaren havde en dårlig start på 2023 sæsonen, men efter en større opdatering, viste McLaren sig som et af de få hold, hvis ikke eneste, der tilnærmelsesvis kunne udfordre Red Bull i 2023, hvilket med den nye tekniske ledelse, ifølge Horner, ikke vil blive mindre.
"McLaren havde en stærk anden del af sæsonen, hvor de til tider var vores nærmeste udfordrer," udtalte Horner til engelske Sky Sport.
"Med Rob Marshall med på holdet, tror jeg de vil blive en endnu større udfordrer, men heldigvis handler det ikke kun om en mand, men et helt hold," tilføjede han.
"Med 7-800 ansatte på et hold, er der meget der skal spille sammen, hvilket måske bliver den største opgave for ham, men jeg er overbevist om at han vil gøre det godt, hos Mclaren også," sluttede han.