Andretti Cadillac bør ikke bygge et helt nyt team op fra grunden og blive det ellevte team på banen men i stedet bare købe et af de eksisterende teams.
Det mener FIA’s præsident Mohammed Ben Sulayem, som sidste år mente, at der var behov for flere teams og færre løb.
Ben Sulayem udtaler over for
Reuters:
"Jeg er ikke i tvivl om, at FOM [Formula One Management] og [rettighedsindehaverne] Liberty [Media] gerne vil se flere teams, så længe de er OEM’er [bilproducenter]".
Mållangsiden op mod Sving 1 på Circuit of the Americas. USAs GP 2022
Copyright Red Bull Contentpool
Sjovt nok godkendte FIA sidste års Andrettis ansøgning, mens FOM afviste den. Alligevel blev der hold ten dør på klem for 2028, når General Motors, som ejer Cadillac-mærket, måske kan levere en Formel 1-motor.
Ikke overraskende var flere ude efter FOM efter afvisningen af Andretti, og
Repræsentanternes Hus i USA har været ude og kalde afgørelsen konkurrenceforvridende og indledt en undersøgelse.
Ben Sulayem mener dog, at der nu er andre grunde til afvisningen:
"Uden at nævne navne findes der teams, der kæmper – kæmper med præstationerne og endda kæmper med at kunne administrere det hele."
"Det drejer sig om at have det rigtige team og ikke miste en chance eller en mulighed for at nogen som GM [General Motors] med PU [power unit] kommer med i Formel 1.
"Forestil dig effekten: Vi har tre løb i Amerika. Vi har en kæmpe stor fanbase. Men vi har ikke et ægte amerikansk team. Jeg er glad for at have Ford med [sammen med Red Bull fra 2026], men prøv at forestille dig at have GM med og have amerikanske kørere."
Saudi Arabiens Grand Prix 2023. Logan Sargeant. Williams
Copyright Williams F1
Spørgsmålet er, hvordan Gene Haas har det med, at hans team ikke bliver kaldt ”ægte amerikansk” af Ben Sulayem, og om Logan Sargeant ikke er en amerikansk kører.
Hvis Andretti skulle følge FIA’s råd, er det umiddelbart svært at se, hvem de skulle købe:
Det amerikansk ejede Haas-team med Kevin Magnussen, der Renault-ejede Alpine og Red Bulls søsterteam RB er alle blevet nævnt som mulige kandidater, men de ikke officielt til salg.