Ferrari har klaget over Mercedes

Ferrari har indgivet en klage til FIA over Mercedes. Det drejer sig om aerodynamik i og omkring Mercedes baghjul, som de mener er ulovlige. FIA afviser dog at Mercedes løsningen er ulovlig.

Japans Grand Prix 2018 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/10 2018 klokken 10:10

Mercedes har fået styr på overophedning af deres bagdæk, hvilket betyder at de nu, igen, har den hurtigste bil.

Men Ferrari mener at deres løsning på problemet er ulovlig, da der er bevægelige aerodynamiske komponenter i løsningen, hvilket er ulovligt.

Men FIA's tekniske direktør afviser klagen og blåstempler Mercedes løsningen.

Det hele drejer sig om Mercedes layout af deres baghjul, bremsere og baghjulsophæng, hvor Ferrari påpeger, at hullerne i Mercedes nye baghjul, er bevægelige, hvilket er med til at sikre ekstra køling af dækkene.

Whiting har meldt ud til Ferrari, at alt er som det skal være. De nye større huller i hjulene, er der blot for at sikre ekstra køling.

Ferrari agter ikke at anke sagen, men har valgt at forsøge at holde presset på Mercedes og chancen for at sikre sig titlen, ved at komme med nye aerodynamiske opdateringer til USA's Formel 1 Grand Prix.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Force India forventer stærkt løb i USA Officielt: Perez forlænger med Force India »