Breaking: Melbourne forlænger med Formel 1

Det er officielt bekræftet, at Australiens Formel 1 Grand Prix, fortsat vil blive afholdt i Melbourne. En ny aftale mellem parterne er underskrevet og varer til mindst 2025.

Australiens Grand Prix 2018. Haas billeder . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 19/7 2019 klokken 07:07

Australien har lagt asfalt til et Formel 1 løb siden 1985. Indtil 1995 blev løbet afviklet i Adelaide, hvorefter det rykkede til Melbourne, som vi kender det i dag.

Med undtagelse af to år, 2006 og 2010, har det altid været åbningsløbet.

Formel 1 løbet i Melbourne er et af de mest populære løb på kalenderen. Over de seneste 3 år, har der været mere end 900.000 fans for at se Formel 1 i Albert Park. Så det er ikke underligt, at de har ønsket at forlænge aftalen.

I 2020 vil Melbourne igen åbne for den nye sæson, med en raceweekend der starter d. 12 marts og løb d. 15. marts. Dette løb, vil samtidig være starten på Formel 1 mesterskabets sæson nummer 70 og det 25. besøg på Albert Park.

Løbet I Albert Park, er et af dem der står på mange Formel 1-fans liste over løb, der skal besøges mindst én gang. Det kommende i 2020 vil blive helt specielt, så det kan være året hvor det skal indviges, hvis muligheden er der.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean til Formel E? Binotto trækker sig som teknisk direktør »