BMF1.dk: F1-guide til nybegyndere

Måske er du allerede inde i sporten og ved lidt om F1. Måske har du set ægtefællen eller vennerne sidde klistret til skærmen om søndagen og undret dig over lyden af larmende motorer og begejstrede fans. Hvad er det dog for en sportsgren de sidder og ser? Sporten er kaldet Formel 1.

Det kan være du er helt ny i sporten, eller har set et par løb og gerne vil forstå sporten lidt bedre. Eller også vil du bare gerne være med i samtalen, når kollegaerne snakker Formel 1 ved kaffeautomaten.

Derfor kommer BMF1.dk dig til undsætning og klæder dig ordentligt på, til bedre at kunne forstå verdens mest sete sportsgren.

Hvad er Formel 1?
Formel 1 (også kaldet F1) er en motorsportsserie, som blev startet tilbage i 1950. Derfor fejrer sporten også 70-års jubilæum i år.

Formel 1 er et sprint løb på ca. 1,5 time, hvor det gælder om at komme først forbi det ternede flag - meget simpelt. Feltet består af 20 kørere fordelt på 10 forskellige hold (men der er plads til 26 kørere og 13 hold).

Formålet er, at de deltagende hold skal bygge deres egen bil, indenfor en bestemt formel/regulativ (heraf navnet ‘Formel’ i Formel 1). Reglementet er dog så åbent, at holdene stadig kan udvikle innovative løsninger.

Formel 1 er ikke bare en dyr hobby. Det er et sted, hvor bilfabrikanter bruger milliarder på at udvikle idéer, som kan benyttes i deres gadebiler. F1 er kendt som ingeniørernes legeplads, som bl.a. har udviklet teknologier som antispin og ABS, som findes i alle nye biler i dag.

Formel 1 feltet 2020
Copyright Formel 1 twitter

Bilerne
F1-biler kan virke små på fjernsynet, men er faktisk større end de fleste almindelige familiebiler.

En Formel 1-bil i 2020 er ca.:
- 2 m bred, 5,5 m lang og 0,95 m høj.
En 2020 Ford Mondeo er: 

- 1,8 m bred, 4,8 m lang, og 1,4 m høj.

Det der gør F1-bilerne specielle er, at de har en meget lav vægt, vanvittige bremser, meget vejgreb og masser af hk.

Bilerne i 2020 vejer minimum 745 kg - inklusiv kører (kører + sæde skal veje minimum 80 kg). En 2020 Ford Mondeo vejer 1659 kg uden kører.
Den lette vægt gør, at bilerne lettere kan manøvrere rundt på banerne.

Bremserne er nok det mest imponerende i F1. Bilerne stopper så hurtigt, at det kan generere over 6g. Desuden bremser de fra 200-0 på ca. 2 sek.

Noget af det der gør F1-biler så hurtige, er deres enorme mængde af vejgreb. Det får de fra bagdæk dobbelt så store som på en Mondeo - men også fra det såkaldte ‘downforce’.

Downforce
Downforce er et af de vigtigste begreber i F1. Downforce er fartvindens evne til at presse bilen ned i asfalten. Jo mere bilen bliver presset ned, jo bedre vejgreb har den. Dermed kan bilen køre hurtigere i sving.

Ulempen ved downforce er, at det øgede pres mod jorden også gør, at bilen mister tophastighed på lige strækninger. Dermed skal man finde et kompromis mellem de to.

Downforce bliver primært skabt af de for- og bagvinger der er monteret på bilen. Selve bilens aerodynamiske design gør også, at den skaber et højt downforce-niveau med lav vindmodstand.

Haas 2020 racer: VF-20
Copyright Haas F1

Motor
Motorenheden i F1 er en 1,6 liters V6 benzinmotor med turbo og hybridteknologi.

De fire motorfabrikanter i F1 har udviklet verdens mest energieffektive motorer, som producerer over 1000hk. Det er 9-10 gange mere end almindelige benzinbiler.
Samtidig er udnyttelsen af brændstoffet i en F1-motor over dobbelt så højt, som i en almindelig benzinmotor. Så F1-motorer er faktisk meget grøn-teknologi.

Hybridteknologien i F1 er fordelt på to forskellige systemer. Begge systemer er så specielle, at de enten kan bruges til at oplade hybridsystemets batteri, eller bruges som elektriske motorer. Dermed kan den elektriske del tilføre yderligere 160 hk.

- MGU-K er forbundet med hjulene, så den oplader batteriet ved nedbremsning. Ved acceleration hjælper en elektrisk motor så med at rotere krumtappen.
- MGU-H er placeret med aksler mellem turboen. Akslen på turbinehjulet oplader MGU-H, mens en el-motor hjælper den anden akslen med at drive kompresserhjulet ved acceleration. Det gør den for at undgå ventetid før turboen virker (turbotøven).

Dæk
Dækleverandøren hedder Pirelli, og dækkene har størrelsen 305/670-13 foran, og 405/670-13 bagi. Til sammenligning kører en Fiat Punto med 175/65-15 dæk.

Kombinationen af små 13” fælge og høje dæksider gør, at de ofte bliver kaldt ballondæk. Det bliver dog ændret til 2021, hvor F1 skifter til 18” fælge med lavprofildæk.

I F1 findes der syv typer dæk:
- Fem tørvejrsdæk (C1-C5, hvor C1 er det hårdeste).
- Intermediatedæk til let regn (grøn).
- Regnvejrsdæk (blå).

Det er forskelligt hvilke tre typer tørvejrsdæk, der medbringes til hvert løb. Tørvejrsdækkene er altid delt op i farverne rød (soft), gul (medium) og hvid (hard) - for at gøre det nemt for seerne.

Holdene får tildelt 13 tørvejrsdæk, 4 intermediate og 3 regnvejrsdæk til hver løbsweekend.

2019-dæk udstillet foran Pirellis motorhome
Copyright Bil Magasinet BMF1.dk

Løbsweekenden
Selve løbsweekenden er fordelt over tre forskellige dage:

Fredag:
Træning 1 (90 min).
Træning 2 (90 min).

Lørdag:
Træning 3 (60 min).
Kvalifikation.

Søndag:
Løb (1,5-2 timer).

Kvalifikation
Selve kvalifikationen er delt op i tre forskellige runder:
Q1 varer 18 min (alle kørere).
Q2 varer 15 minutter (15 hurtigste kørere fra Q1).
Q3 varer 12 minutter (10 hurtigste kørere fra Q2).

Løb
Selve løbet afholdes altid om søndagen, og antallet af løb varierer fra sæson til sæson.
Antallet af omgange i løbet varierer også fra bane til bane. Det skyldes, at banernes længde er forskellige, og at Formel har et krav om, at løbet skal være minimum 300 km langt.

Eneste undtagelse er Monaco, som med sine 78 omgange kun er 260 km langt. Det skyldes, at løbet ville tage for lang tid, hvis det var 300 km langt.

Point
De kørere som slutter i top 10 under hvert løb, får et vis antal point til kørermesterskabet. Den kører med flest point i slutningen af sæsonen, bliver kåret til verdensmester.

Pointene fordeles således efter hvert løb:
1. får 25 point
2. får 18 point
3. får 15 point
4. får 12 point
5. får 10 point
6. får 8 point
7. får 6 point
8. får 4 point
9. får 2 point
10. får 1 point

Alle kørernes point bliver også tildelt holdene. Holdene kæmper nemlig selv om sejren i konstruktørmesterskabet, og holdets placering afgør hvor stor en andel af TV-pengene, de får tildelt.

Mercedes W11 EQ shakedown på Silverstone 2020.
Copyright Mercedes AMG

Feltet
Feltet er uofficielt delt op i to forskellige grupper. De tre såkaldte tophold (Mercedes, Red Bull, Ferrari), er dem der næsten altid kæmper om sejre og mesterskabet. Det skyldes enorme budgetter og mandskab.

De resterende syv hold i feltet - det såkaldte midterfelt - kæmper om den “fornemme” titel som “best-of-the-rest”. Kampen om titlen gælder også blandt midterfeltets kørere.
Hvis alle kørere gennemfører, så er forreste placering i midterfeltet syvendepladsen. Derfor kan det godt virke forvirrende for nye seere, at en kører der slutter på syvendepladsen (eller bedre), nærmest danser af glæde over sin placering.

Godt at vide
De mest populære kørere i Formel 1 for tiden er verdensmesteren Lewis Hamilton, Charles Leclerc, Sebastian Vettel, Max Verstappen og selvfølgelig danske Kevin Magnussen.

En populær mand at nævne ved kaffeautomaten, er den altid smilende teamchef for Haas, Günther Steiner (Magnussens chef). Han er populær pga. sin gode humor og sit massive forbrug af bandeord.

Hvis du skal kende forskel på køreren fra hvert hold, så er et godt tip at kigge på kameraet øverst på bilen - det er enten sort eller gult. Sort er køreren med flest point fra sæsonen før.

Navnet ‘Paddocken’ kommer du helt sikkert til at høre. Paddocken er området ved racerbanen, hvor teams og kørere har deres kontorer, mødelokaler, kantiner, osv.

Order ‘Stewards’ bliver også tit nævnt. Det er de tre dommere, som kan uddele straffe under træningerne og løbene.

Günther Steiner efter træningen i Monaco
Copyright BMF1.dk