Hvem var Hot i Bahrain og hvem var Not?
Det er ikke den nemmeste liste at udarbejde, slet ikke når vi ikke kun ser på løbet, men hele weekenden.
HOT 1. det var der ingen tvivl om, at Charles Leclerc var. Han sikrede sig sin første poleposition, med en imponerende stærk indsats. Løbet havde han i sin hule hånd, indtil teknikken ikke ville som han og holdet ønskede det. Det kunne have været en perfekt weekend for den unge mand fra Monaco, hvorfor der ikke er nogen tvivl om, at han hørte hjemme her.
HOT 2. Her finder vi Alfa Romeo køreren Kimi Räikkönen. Han var utvivlsomt den mest stabile mand over hele weekenden. Ikke at han kunne vinde løbet, men han viste igen, at han er lysår hurtigere end Giovinazzi i den anden Alfa Romeo, samt at han stadig brænder for at kører i Formel 1.
Kimi i bilen
Copyright Alfa Romeo
Hot 3. Her finder vi Mercedes. De vandt løbet, lidt heldigt, men de vandt fordi de holdt hovedet koldt og næsen i sporet. Hamilton skruede op for tempoet, på det rigtige tidspunkt, mens Bottas kæmpede sig fornemt gennem løbet, med en delvis defekt frontvinge.
I den anden ende, er der stor kamp om pladserne.
Not 1. Her finder vi Sebastian Vettel, der til trods for en fantastisk start, hvor han tog P1 fra Leclerc, der kiksede sin start og røg ned som nummer 3, ikke formåede at få nær det samme ud af sin Ferrari, som kollegaen. Tilmed prøvede han at forsvare sig, på det forkerte tidspunkt, da Hamilton gik forbi. Absolut ikke den bedste indsats af tyskeren.
Vettel og Leclerc
Copyright Ferrari
Not 2. Renault har længe haft et horn i siden på Red Bull. Nu har de så lykkedes med at få Ricciardo over til dem. Men den sympatiske australier, må sidde tilbage med en mærkelig smag i munden, nu hvor uheldene er begyndt at følge ham ovre hos Renault.
Det så længe rigtigt godt ud for holdet, men teknikken holdt ikke og begge måtte udgå.
Tilmed lykkedes det for de to at kollidere under løbet. Noget der bare ikke må ske mellem to holdkammerarter, der ikke var truet af andre på dette tidspunkt.
Not 3. Sidste mand vi fremhæver i denne omgang er Lance Stroll. Han blev sat til vægs af Perez igen og lavede en total begynderfejl, igen, i starten af løbet, der kostede Grosjean endnu en DNF.
Hvis ikke hans far ejede holdet, ville han allerede nu, være under massivt pres for at gøre det bedre.
Lance Stroll under vintertest i Barcelona
Copyright Racing Point
Som altid, er I velkomne til at komme med jeres kommentarer og alternative bud på Hot or Not i kommentarfeltet.