Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/3 2018 klokken 07:03
Det var HAAS holdet, der åbnede anden træning, med Kevin Magnussen først.
Han kørte direkte ud og satte en tid, hvilket så også sikrede ham den hurtigste tid, for første gang i år.
Det holdt dog ikke længe, da alle der kørte ud, valgte at sætte en tid med det samme.
Indenfor de første 15 minutter, blev der sat flere tider, der var klare forbedringer end deres bedste tider fra første træning. Selv McLaren var med fra starten og tilmed med i den øverste del af midterfeltet.
Men, men, men. Efter 20 minutter så vi McLaren mekanikerne igen løfte motroskjoldet af den ene racer, hvilket indikerede at deres udstødningsproblemer ikke var ovre endnu.
Et andet hold, der var langt bedre med i anden træning, end i første, var Renault, hvor de roede rundt i den forkerte ende.
Mens Lewis Hamilton lader til at være meget komfortabel i den nye Mercedes, ser det ud til, at Valteri Bottas har en del større problemer med det nye monster.
Han lå længe, som den næst hurtigste, men nå man så på hvordan han kæmpede med bilen på banen, var det tydeligt at han ikke var i balance med den.
Ud over træningen, med fokus på bilerne, så vi også nye tiltag fra Liberty Medias side.
Ny grafik, der på en lækker måde, viser hvem der taler, med et billede, var en ting, samtidig med der var en lille advarsels-lyd.
Også den kendte tidstabel til venstre på skærmen, har fået en overhaling. Nye fonde er en ting, men også her kommer kørernes billeder frem, når de sætter en tid, samtidig med at kameraet følger dem. Det gør det ekstra nemt at se hvor de placere sig.
Den nye kendingsmelodi blev brugt i opstarten, når man hører den sammen med de lækre billeder, så er den ikke så meget heltefilmsagtig, som man tænker når man blot hører den.
Tilbage til træningen, så fik vi et rødtflag med 40 minutter tilbage, da der var et kabel i banen, der havde revet sig løs. Det blev klippet over, så de kunne komme igang igen.
Hos HAAS var Grosjean igen godt kørende, mens Kevin fortsat brugte alt for meget tid i garagen. Faktisk en hel time var han derinde, efter han åbnede træningen, hvilket havde sendt ham helt fra top til bund.
Da han kom ud igen, så det ganske godt ud, da han på første forsøg, sendte sin racer op som nummer 9.
Toro Rosso rykkede ned i den bagerste del af feltet, men de viser stadig positive takter, med tider der kun er marginalt efter Force India og Williams racerne.
Da kørerne begyndte at kører med løbstrim, faldt tiderne med omkring 5 sekunder, men mere interessant var det, at se Hamilton cruse rundt, mens Bottas igen måtte af banen flere gange.
Et kik på Williams viser, at Stroll i denne træning var den hurtigste af de to, men at vi nok kan forvente at de er rykket ned som et bundhold. Kun Alfa Romeo Sauber og Toro Rosso satte dårligere tider.
Force India lå også i den flok.
Men vi er i gang med sæsonen og trods udfordringer hos Kevin Magnussen, ser det godt ud for HAAS.
Træningen blev afsluttet med en stribe prøvestarter fra gridden, så kørerne kunne afprøve hvordan de bedst vil kunne se startlyset i forhold til Halo.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)