No further action

Kevin Magnussen og Fernando Alonso blev kaldt op til løbets stewards, efter en hændelse under første træning, hvor Alonso beskyldte Magnussen for at ville køre ham af.

Australiens Grand Prix 2018 . Copyright McLaren

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/7 2018 klokken 15:07

Det var vist kun Fernando Alonso fra McLaren der kunne se, at Kevin Magnussen i sin HAAS-racer, var ude på at køre ham af under første træning.

"Han har forsøgt at køre ind i mig tre gange", lød radiomeldingen fra Alonso.

Men det var der ikke så mange andre der kunne se.

Da det er Alonso der kommer med beskyldningen, bliver der taget hånd om det hos løbet stewards, hvor Tom Kristensen er én af dem.

Men selvom spanieren, der absolut ikke havde en god første træning, var ude med de store tudekiks, fik han ingen opbakning.

Meldingen fra løbets stewards lød heldigvis: "No further action!" lød det fra Kevin Magnussen's pressemand Stuart Morrison til BMF1 på Silverstone, her kort før anden træning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Grosjean misser 2. træning Englands GP: 2. frie træning. Vettel tager den. »