Grosjean misser 2. træning

HAAS-kører Romain Grosjean, kommer ikke til at køre dagens anden træning på Silverstone. Skaderne på bilen efter uheldet i 1. træning, er for store.

Monacos Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/7 klokken 13:07

Romain Grosjean, der viste at han kan håndtere den nye HAAS racer, da han blev nummer 4 i Østrig i sidste weekend, fik en delvis forfærdelig start på arbejdet til denne weekends Grand Prix i England.

Det positive var, at han formåede at sætte en 7. hurtigste tid, hvilket Kevin Magnussen i den anden HAAS, ikke kunne følge op på.

Det negative var så, at han kort efter satte sin racer i vægen, da han ikke fik de-aktiveret DRS ind i sving 1.

Günther Steiner har netop bekræftet overfor BMF1, at Grosjeans HAAS racer er så beskadiget, at de ikke når at få den klar til 2. træning.

"Chassiset er desværre så beskadiget, at det bliver nødt til at blive skiftet," var meldingen fra Steiner.

"Heldigvis er vi tæt på vores fabrik, så det er ikke et problem at få de rigtige reservedele frem, men vi kan ikke nå at bygge en ny bil inden 2. træning," tilføjede han.

Så må vi sætte vores lid til, at Magnussen får rigtigt fat i Silverstone i anden træning, så vi igen kan se en HAAS i top ti.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Åben DRS i sving for farlig? No further action »