Mexico Dagen Derpå – Kimi er konge, Ferrari en krudttønde

Der blev skrevet Formel 1-historie den 1. november 2026: Italienske Kimi Antonelli blev med sine kun 20 år den yngste F1-verdensmester i historien og den første italienske F1-verdensmester siden 1953. Ferrari ligner en anstalt for folk med hang til selvskade.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1.dk Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Så kom dagen endelig, hvor Kimi Antonelli skrev sig for evigt ind i Formel 1-historien:

Med sine kun 20 år kan italienske Kimi Antonelli kalde sig den yngste F1-verdensmester nogensinde. Det er i sig selv imponerende.

Men hvad der er endnu mere imponerende, er måden det er sket på i denne sæson:

Antonelli har i hele sæson 2026 præsteret på et ekstremt højt niveau og sat sin rutinerede teamkammerat George Russell og Max Verstappen til vægs flere gange i løbet af sæsonen. Men den unge italiener har også kørt med overblik og rutine, som man kun kunne forvente af en Lewis Hamilton eller Fernando Alonso.

Kimi Antonelli vinder USAs GP 2026Kimi Antonelli vinder USAs GP 2026
Copyright Mercedes AMG F1 - Mark Thompson/LAT Images

Kimi Antonelli har selvfølgelig haft en god bil i sin Mercedes-racer, men heller ikke mere end, at konkurrenterne fra Red Bull og Ferrari ofte havde den bedre tekniske pakke afhængigt af de forskellige baners beskaffenhed.

Og til forskel fra sidste års verdensmester Lando Norris virker Antonelli til at være mere konsekvent og konsistent i sine præstationer, når det drejer sig om at sætter sig igennem over for konkurrenterne på banen.

Red Bull har siden Barcelona haft den bedste bil, men alligevel har Antonelli formået har score de vigtige point på trods af mindre godt materiel.

Hvis Antonelli kan holde kadencen næste sæson, og Mercedes bygger en fornuftig racer næste år, kan vi meget vel opleve en ny Max Verstappen eller Lewis Hamilton, der vinder løb og mesterskaber på samlebånd.

Ferrari forærer Verstappen sejren

Det egentlige drama i Mexico stod Ferrari for – igen-igen.

Leclerc valgte at angribe Hamilton på åbningsomgangen, hvilket førte til afkørsler for begge Ferrari-kørere, en straf på 5 sekunder til Leclerc og en kæmpe gave til Max Verstappen, som endte med at vinde løbet.

Det er hårde tider, hvis man er Ferrari-fan, for Mexicos F1-grandprix burde være vundet af en Ferrari, og det kunne være blevet til at dobbeltsejr, hvis ikke Charles Leclerc havde været for grådig på første omgang.

Ferrari SF-26 med F310 bemaling. Speciel bemaling til Italiens Grand Prix på Monza, hyldest til Michael SchumacherFerrari SF-26 med F310 bemaling. Speciel bemaling til Italiens Grand Prix på Monza, hyldest til Michael Schumacher
Copyright Ferrari

Lewis Hamilton var forståeligt nok mere end utilfreds, og briten udtalte også over radioen, at teamet nu var i rigtig store problemer.

Flere F1-iagttagere har svært ved at forstå, hvorfor Charles Leclerc kun fik en straf på 5 sekunder, når George Russell og senere Oscar Piastri fik straffe på 10 sekunder for samme type forseelse.

Derfor var stemningen på kogepunktet hos Ferrari, og Hamilton var rasende: Man smider igen en løbssejr på gulvet, fordi man ikke kan finde ud af at arbejde sammen.

Efter løbet udtalte Hamilton: ”Jeg er virkelig sur. Vi har tabt vigtige point. Vi kunne uden problemer have hentet en dobbeltsejr. Vi havde farten. Men det er hårdt, når din teamkammerat arbejder imod dig, du så mister positioner.”

Nu er spørgsmålet så, hvordan Ferraris teamchef vil gyde olie på vandene, for det er ikke første gang, at der er interne stridigheder hos Ferrari på grund af missede point.

Ferrari SF-26 præsenteret, sammen med Lewis Hamilton og Charles LeclercFerrari SF-26 præsenteret, sammen med Lewis Hamilton og Charles Leclerc
Copyright Ferrari

Spørgsmålet er bare, om Vasseur er den rigtige mand til at løse den opgave.

Hamilton kom med flere stikpiller efterløbet: "Jeg synes, at sådanne ting blev løst godt hos Mercedes, og jeg tror, at Fred [Vasseur] gør sit bedste. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der nu bliver gjort - indtil videre er der overhovedet ikke blevet gjort noget.“

Den sidste sætning er en tydelig kritik af Ferraris interne måde at håndtere problemer på.

I sidste ende er spørgsmålet, om Leclerc og Hamilton overhovedet kan eller vil arbejde sammen.

Hamilton har denne sæson vist, at han fortsat har farten til at være med helt fremme, også i en Ferrari. Leclerc har haft flere år til at bevise det samme. Og nu må Vasseur bevise, at han kan holde styr på sine to alfa-kørere. Ellers eksploderer krudttønden Ferrari.

Ocon er nok gone

Hos Haas ser det ud til, at Esteban Ocon ikke får lob til at køre sæsonen færdig for sin nuværende arbejdsgiver efter et skænderi i pitten.

Der gik ikke længe inden, at Ocons navn var fjernet fra Haas’ faciliteter, og der gik rygter om, at der skulle været opstået en slåskamp mellem Ocon og en Haas-medarbejder i pitten, hvilket Ocon dog afkræftede på de sociale medier.

Japans Grand Prix 2026. Haas teamet med kørerne Oliver Bearman og Esteban OconJapans Grand Prix 2026. Haas teamet med kørerne Oliver Bearman og Esteban Ocon
Copyright Haas F1

Afløseren Ryo Hirakawa, der normalt kører langdistanceløb for Toyota, leverede en overbevisende præstation og fik endda et point for en 10. plads, som blev hentet efter massive straffe til Alpine og Piastri.

Men Hirakawa skal snart tilbage til Toyota, så måske kan vi få reservekøreren Jack Doohan eller den kommende Haas-kører Rafael Câmara at se meget snart.

Ifølge de seneste løse rygter fra Mexico har Ocon landet en aftale med Aston Martin, hvor han bliver reserve- og udviklingskører. Og Aston Martin får nok brug for franskmandens ekspertise, for både Fernando Alonso og Lance Stroll udgik efter 5 omgange i Mexico.

Cadillac havde ligesom Aston Martin igen problemer med at få bilen til at holde.

Hjulpophænget på Valtteri Bottas bil svigtede på spektakulær vis og medføre et rødt flag – det er bare ikke første gang, det sker.

Det har også været alvorlige problemer med bremserne, der nærmest umotiveret brød i brand under hvert løb.

Hvem tør gå all in i Las Vegas?

Næste Formel 1-løb køres denne uge i Las Vegas, kl. 18 dansk tid.

Her skal det blive interessant at se, om Ferrari får styr på deres interne stridigheder, og om Mercedes kan vinde konstruktørernes mesterskab.

Lewis Hamilton til Las Vegas GP.Lewis Hamilton til Las Vegas GP.
Copyright Mercedes AMG - Jiri Krenek

Det kræver, at Russell får fart på, for i skrivende stund har Verstappen overhalet både Hamilton og Russell i den samlede stilling, hvilket de færreste havde regnet med for få løb siden.

Så lad os se, hvem der tør gå all in i Las Vegas næste søndag.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Skriv herunder hvis du har noget på hjerte



Seneste nyheder

Point til Hirakawa

Point til Hirakawa

F1 Nyheder 2026-11-02 12:12:41
Rio Hirakawa Krydsede stregen som nummer 13 i Mexico, men har alligevel opnået at få point i sin debut i F1.
[Læs mere]

Bottas er

Bottas er "ret sikker" – men Vesti og Herta står klar

F1 Nyheder 2026-11-01 16:39:00
Valtteri Bottas regner med at køre for Cadillac i 2027, men holdet har endnu ikke bekræftet det. Samtidig siger Frederik Vesti ligeud, at han vil have finnens sæde.
[Læs mere]

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

Ingen genvejsfest: FIA truer med straf i sving 1

F1 Nyheder 2026-11-01 12:10:00
Sidste år blev græsset i Mexico brugt som ekstra vognbane. Det sætter FIA nu en stopper for. Kører man uden for banen i de første sving og beholder sin placering, risikerer man straf. Det kan få stor betydning for forreste mand Lewis Hamilton.
[Læs mere]

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

Antonelli: Syg, træt og titelnervøs

F1 Nyheder 2026-11-01 11:50:00
Kimi Antonelli kan blive verdensmester i Mexico, men lørdagens kvalifikation gik ikke helt efter planen. Feber, mavebesvær og konstant titelsnak har gjort den unge italiener anspændt. Nu er planen enkel: melatonin, familie og ti timers søvn.
[Læs mere]

Er Vesti på vej til Cadillac?

Er Vesti på vej til Cadillac?

F1 Nyheder 2026-10-31 16:06:00
Frederik Vesti siger det nu ligeud: Han vil køre for Cadillac i Formel 1 i 2027. Valtteri Bottas er under pres, og danskeren har både Mercedes og Cadillac i ryggen.
[Læs mere]

Har Ocon fået sparket?

Har Ocon fået sparket?

F1 Nyheder 2026-10-31 15:38:00
Haas F1 har sat Esteban Ocon af holdet resten af Mexico-weekenden og givet hans sæde til reserven Ryo Hirakawa. Holdet vil ikke sige hvorfor. Måske ligger årsagen i et ophedet radioskænderi med holdet om dækvalg.
[Læs mere]

13.000 dødstrusler: F1's grimmeste statistik i 2026

13.000 dødstrusler: F1's grimmeste statistik i 2026

F1 Nyheder 2026-10-30 16:31:00
En enkelt teamordre i Spanien endte med 13.000 dødstrusler mod Pierre Gasly. FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem kalder netchikane for en sygdom. Jeremy Clarkson fik en lille pakke med på vejen.
[Læs mere]

Mexico's GP: Optakt

Mexico's GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-30 07:18:00
I denne weekend kan Kimi Antonelli sikre sig sit første Formel 1 verdensmesterskab, og dermed blive den yngste verdensmester i Formel 1 historien, men helbredet kan udfordre ham.
[Læs mere]

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

Kampen om Cadillac-sædet: Køen bag Bottas vokser

F1 Nyheder 2026-10-29 15:00:00
Pérez' plads hos Cadillac er sikret til 2029, men Valtteri Bottas venter stadig på en forlængelse. Finnen har kontrakt for 2027, men holdet vil ikke love noget, og flere kørere har allerede meldt deres interesse. BMF1 ser på, hvem der er med i opløbet.
[Læs mere]

Aston Martin rækker ud efter hjælp

Aston Martin rækker ud efter hjælp

F1 Nyheder 2026-10-29 09:05:00
Aston Martin, med Adrian Newey som overordnet teknisk chef, havde store forventninger forud for denne sæson, men det har vist sig som værende et mareridt, især på grund af Hondas motor. Det ønsker man at ændre på.
[Læs mere]

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

Cadillac forlænger med Pérez til 2029

F1 Nyheder 2026-10-28 19:46:00
Sergio Pérez har skrevet under på en flerårig kontraktforlængelse med Cadillac F1, så han er en del af det amerikanske projekt til og med mindst 2029. I denne uge kører mexicaneren sit 300. grandprix på hjemmebanen i Mexico City.
[Læs mere]

Mexico's GP: Vejrudsigten

Mexico's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-28 12:43:00
Formel 1 feltet rykker sydpå i den kommende weekend, når der afvikles løb i højden i Mexico City. Det tyder på at det bliver under meget sommerlige forhold.
[Læs mere]

Se alle nyheder »