Mercedes roser Vesti

Formel 1-feltet er taget en tur til Mexico for at køre oppe i højderne. Denne weekend er ekstra speciel set med danske briller, og der bliver sendt masser af roser fra Mercedes i retning af deres testkører.

Frederik Vesti i cockpittet på Mercedes W14. Abu Dhabi 2023. Copyright Mercedes AMG / LAT Images

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1.dk Nicki har været en del af BMF1.dk siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

KATEGORIER

Formel 1
Formel 1-feltet er i Mexico, hvor der venter et brag af en weekend på banen, der ligger 2,2 km over havets overflade.

En anden, der også var helt oppe at flyve, er danske Frederik Vesti, der for anden gang i denne sæson fik chancen for at prøve Mercedes’ W16. Danskeren er testkører for Mercedes, og mange af løbsweekenderne tilbringer han hjemme i teamets simulator i Brackley.

Denne weekend var det så tid til at prøve den ægte vare. Det gør man først og fremmest, fordi det er et krav fra Formel 1, at alle kørere – undtagen rookies – skal låne raceren ud til en træningssession mindst to gange hver sæson.

I Mexico var det så tid til at give den gas – og det gjorde danskeren også.

Som altid har køreren et program, der skal gennemføres for ingeniørerne, og det gjorde Vesti til punkt og prikke. Danskeren får megen ros for det arbejde, han udfører for Mercedes, og denne weekend var ingen undtagelse.

Vesti gennemførte både enkelte hurtige omgange og de såkaldte high fuel-omgange – både på soft- og harddæk.

Han nåede at køre hele 32 omgange, så der er nok dømt ømme nakkemuskler for den unge, talentfulde dansker. Hurtigste tid blev 1:19.689, hvilket placerede ham på en 14.-plads og som tredjehurtigste rookie. Som Mercedes dog påpeger, sluttede Vesti af med høj brændstofmængde, mens de rookies, der sluttede foran ham, fortsatte på lavt brændstof – så det giver et lidt skævt billede.

Om ikke andet gjorde Vesti det rigtig flot, og det medfører store roser fra både George Russell og Andrew Shovlin i Mercedes’ officielle pressemeddelse.

“Som Formel 1-kører får man sjældent chancen for at gå op på tribunerne og se bilerne på banen, for som regel sidder man jo selv bag rattet! Jeg benyttede dog muligheden, mens Fred kørte i min bil under FP1, til at opleve det selv,” siger George Russell.

“Det var en rigtig fed oplevelse – og samtidig var det godt at kunne se, hvordan Fred gjorde et fremragende stykke arbejde i mit sted og satte os i en stærk position frem mod FP2,” tilføjer Russell.

Også Andrew Shovlin, Trackside Engineering Director hos Mercedes, har store roser til overs for danskeren:

“Banen har som altid lavt greb, når fredagens træning starter her, hvilket forklarer, hvorfor ni ud af de ti teams valgte at lade en ung kører tage pladsen i den første session. Af samme grund valgte George også at følge med fra sidelinjen, mens Fred gjorde et fremragende stykke arbejde med at gennemføre programmet i hans bil”.

“Han sluttede sessionen som den tredjehurtigste rookie, men brugte den sidste del af timen på long runs med høj brændstofmængde for vores skyld – og blev kun slået af kørere, der kørte hele sessionen med lavt brændstof”.

“Som en fast del af vores udviklingsprogram i simulatoren har det været meget værdifuldt at give Fred lidt reel køretid i den rigtige W16,” slutter Andrew Shovlin.

Også danskeren havde et par positive ord med om dagens fantastiske oplevelse.

“Det var fantastisk at være tilbage i W16’eren på banen i dag. Jeg har tilbragt tusindvis af timer sammen med teamet i Brackley i simulatoren for at hjælpe med at udvikle bilen sammen med George, Kimi og Valtteri. At få min anden oplevelse bag rattet – efter at have kørt FP1 i Bahrain – var helt fantastisk”.

“ Disse sessioner er så vigtige, fordi de giver os ekstra viden, som vi kan bruge i arbejdet på fabrikkerne, så vi hele tiden kan forbedre vores sammenhæng mellem simulator og virkelighed”.

“Selve timen på banen forløb rigtig godt. Mine omgange var stabile, og som team lykkedes det os at gennemføre hele vores program”.

“Man vil selvfølgelig altid gerne have flere omgange og sætte den hurtigst mulige tid, men jeg steg ud af bilen meget glad og tilfreds med det arbejde, jeg leverede”.

Jeg ser nu frem til at hjælpe teamet i resten af sæsonen ved at bruge den erfaring, jeg fik i dag, mens vi kæmper for andenpladsen i konstruktørmesterskabet,” slutter Frederik Vesti.

Nu venter vi bare på, at Mercedes giver danskeren en fast mulighed i Formel 1.

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

USA's GP: Vejrudsigten

USA's GP: Vejrudsigten

F1 Nyheder 2026-10-20 12:32:00
Formel 1 feltet indtager banen i Austin, Texas, i den kommende weekend for at afvikle USA's Formel 1 Grand Prix. Her kan du se hvordan vejret ser ud til at blive.
[Læs mere]

USA's GP: TV-tiderne

USA's GP: TV-tiderne

F1 Nyheder 2026-10-19 08:02:00
Formel 1 feltet rykker i den kommende weekend til USA, hvor der skal afvikles endnu et løb, på den efterhånden etablerede bane i Austin, Texas. Her kan du se hvornår det kan følges LIVE i dit TV.
[Læs mere]

Camara til Haas

Camara til Haas

F1 Nyheder 2026-10-15 18:45:00
Haas har sagt farvel til Ocon, og ind kommer et af sportens mest lovende motorsportstalenter fra Brasilien.
[Læs mere]

Colapinto til sine fans:

Colapinto til sine fans: "I hjælper mig ikke – tværtimod"

F1 Nyheder 2026-10-15 12:21:00
Franco Colapinto har nogle af de mest lidenskabelige fans i hele Formel 1-feltet. Nu beder argentineren dem om at skrue ned for blusset – og helt stoppe angrebene på kørere, teams og personale på sociale medier.
[Læs mere]

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

Mekies får nøglerne til Milton Keynes frem til 2031

F1 Nyheder 2026-10-15 11:49:00
To sejre i træk, og så kommer kontrakten. Red Bull har forlænget med teamchef Laurent Mekies helt frem til 2031, og dermed er den franske ingeniør nu bundet længere til holdet end selveste Max Verstappen.
[Læs mere]

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 vender tilbage til Afrika – Rwanda får Grand Prix

F1 Nyheder 2026-10-13 10:45:00
Efter mere end 30 års fravær skal Formel 1 igen køre på afrikansk jord. Formel 1 har indgået en 10-årig aftale med Rwanda om et African Grand Prix på en helt ny bane nær hovedstaden Kigali.
[Læs mere]

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

Noah Strømsted rykker op i Formel 2

F1 Nyheder 2026-10-13 09:56:00
Den danske F3-kører tager springet til Formel 2 i 2027. Og han gør det ikke hos hvem som helst.
[Læs mere]

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

Antonelli kan sikre sig titlen i Austin

F1 Nyheder 2026-10-13 08:32:00
Andrea Kimi Antonelli kan blive den yngste Formel 1 verdensmester, hvis alt falder i hak for ham, når Formel 1 feltet kører næste løb i Austin, Texas. Men rent matematisk er der fortsat 5 andre der kan tage det fra ham.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

BMF1.dk's Power Rating: Singapores GP

F1 Nyheder 2026-10-12 13:26:00
Max Verstappen kunne endelig krydse Singapore af på sin to do-liste, mens Liam Lawson kørte sit livs weekend. George Russell fik en lektion i våd maling, og Lando Norris lærte, at holdkammerater ikke nødvendigvis bremser for en. Her redaktionens bedømmelser af kørernes indsatser i Singapore.
[Læs mere]

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

Singapore Dagen Derpå: Max’ revanche, Hamiltons egotrip

F1 Nyheder 2026-10-12 07:07:00
Singapores Formel 1-grandprix bød på meget få virkelige overraskelser og mindre action end sprintløbet. Men Red Bull har vendt skuden og har nu den bedste pakke. Ferrari fejler igen på strategien.
[Læs mere]

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

Singapores GP: Sejr til Verstappen, men Antonelli nærmer sig titlen

F1 Nyheder 2026-10-12 06:36:00
Max Verstappen vandt Singapores Grand Prix fra start til slut, men det var Kimi Antonellis tredjeplads, der tegner det store billede i mesterskabet.
[Læs mere]

Singapores GP: Optakt

Singapores GP: Optakt

F1 Nyheder 2026-10-09 11:20:00
Formel 1 feltet indtager gaderne i Singapore. Her er vores forventninger til weekendens action på den snævre bybane, hvor der tilmed er et varsel for regn.
[Læs mere]

Se alle nyheder »