Stifteren af teamet, Bruce McLaren, startede McLaren i 1963, og teamet kørte sit første Formel 1-løb i Monaco i 1966. Året efter blev bedste resultat en 4. plads i Monaco. Problemet var upålidelige motorer.
I 1968, da Ford-Cosworth blev motorleverandør, skete der noget. Allerede året efter tog teamet sin første sejr på Nürburgring. I 1974 vandt Emerson Fittipaldi kørermesterskabet i en McLaren – første gang i teamets historie. James Hunt gentog succesen i 1976. I 1982 fik turboæraen sit indtog i Formel 1, og McLaren skiftede motorleverandør til TAG-Porsche.
I 1981 fusionerede McLaren med F2-teamet Project 4, og dermed var navnet 'McLaren Project 4' (MP4) født. Teamet revolutionerede samtidig sporten ved at bygge det første F1-chassis i kulfiber.
Kombinationen af McLaren og 1,5-liters V6 TAG-Porsche-motoren gav kort efter bonus i form af kører- og konstruktørmesterskaber i 1984 og 1985 med hhv. Niki Lauda og Alain Prost bag rattet (Prost vandt også VM i '86).
1988 blev året, hvor McLaren indgik en aftale med Honda om levering af deres 1,5 turbo V6'er. Skiftet blev en ubetinget succes, idet teamet vandt konstruktørmesterskabet i 1988 og 1989 – først med Ayrton Senna, og året efter Alain Prost. De efterfølgende to år vandt McLaren og Senna begge VM-titler igen.
I 1995 startede McLaren et 19 år langt samarbejde med motorleverandøren Mercedes. Bildesign-guruen Adrian Newey ankom i 1997 og fik McLaren på rette vej. Teamet vandt begge mesterskaber med Mika Häkkinen i 1998 og kørermesterskabet igen i 1999.
2007 blev et mærkeligt år. Fernando Alonso og Lewis Hamilton stjal point fra hinandens mesterskabskamp, og dermed kunne Räikkönen (Ferrari) tage titlen med ét point foran Hamilton. Samme år videregav en Ferrari-chef hemmelige, tekniske dokumenter til McLaren. Det resulterede i en bøde på 100 mio. dollars til McLaren og fratagelse af alle McLarens point i konstruktørmesterskabet.
Kørermesterskabet blev dog vundet af Hamilton året efter med en overhaling i sæsonens sidste løb, på sidste omgang, i et af banens sidste sving.
I 2009 ramte skandalen igen med "Lie-gate". Teamet bad Hamilton lyve om, at Jarno Trulli overhalede ulovligt under Safety Car. Løgnen ville rykke Hamilton fra fjerde- til tredjepladsen. Det kostede efterfølgende Hamilton udelukkelse fra løbet og afskedigelser til Sporting Director Dave Ryan samt teamchef/CEO Ron Dennis.
Tilbage i 2015 ville McLaren genstarte tidligere tiders succesfulde samarbejde med motorleverandøren Honda. Det blev en stor fejltagelse fra start. Den første motor røg under opvarmningsomgangen i årets første løb. Det blev starten på et samarbejde med upålidelige motorer, lav ydeevne og masser af råberi fra Fernando Alonso over radioen.
I 2018 skiftede McLaren til Renault-motorer, og resultaterne var øjeblikkelige. De gik fra niendepladsen i 2017 med Honda til sjettepladsen med Renault i 2018 samt fjerdepladsen i 2019. 2019 bød også på teamets første podieplacering til Carlos Sainz jr. siden Kevin Magnussen sprøjtede champagne efter debutløbet i 2014.
I 2021 vendte McLaren tilbage til Mercedes-motoren.
| Diverse oplysninger | |
|---|---|
| Homepage | https://www.mclaren.com |
| Hovedsponsor | MasterCard |
| Urmærke sponsor | Richard Milles |
| Team-ejer | McLaren Group |
| Kørere 2026 |
1. Lando Norris (Kører) 67. Leonardo Fornaroli (Kører) 81. Oscar Piastri (Kører) |
| År | Kørere | VM point | VM placering |
|---|---|---|---|
| 2016 | ... | 76 | 6 |
| 2017 | ... | 30 | 9 |
| 2018 | ... | 62 | 6 |
| 2019 | ... | 145 | 4 |
| 2020 | ... | 202 | 4 |
| 2021 | ... | 274 | 4 |
| 2022 | ... | 159 | 5 |
| 2023 | ... | 301 | 4 |
| 2024 | ... | 666 | 1 |
| 2025 | ... | 833 | 1 |
| 2026 | ... | 195 | 3 |
| Nr. | Løb | Kørere | Placeringer | Point |
|---|---|---|---|---|
| 1. | Australiens Grand Prix | Piastri/Norris | 21/5 | 10 |
| 2. | Kinas Grand Prix | Piastri/Norris | 19/20 | 0 |
| 2. | Kinas Grand Prix (SPRINT) | Piastri/Norris | 6/4 | 8 |
| 3. | Japans Grand Prix | Piastri/Norris | 2/5 | 28 |
| 6. | Miamis Grand Prix | Piastri/Norris | 3/2 | 33 |
| 6. | Miamis Grand Prix (SPRINT) | Norris/Piastri | 1/2 | 15 |
| 7. | Canadas Grand Prix | Piastri/Norris | 11/18 | 0 |
| 7. | Canadas Grand Prix (SPRINT) | Norris/Piastri | 2/4 | 12 |
| 8. | Monacos Grand Prix | Piastri/Norris | 5/19 | 10 |
| 9. | Spaniens Grand Prix | Piastri/Norris | 5/3 | 25 |
| 10. | Østrigs Grand Prix | Piastri/Norris | 4/7 | 18 |
| 11. | Englands Grand Prix | Piastri/Norris | 11/4 | 12 |
| 11. | Englands Grand Prix (SPRINT) | Norris/Piastri | 3/7 | 8 |
| 12. | Belgiens Grand Prix | Norris/Piastri | 7/5 | 16 |
| I alt i 2026 | 195 | |||