Bahrains GP: 1. FRIE TRÆNING

Så er Formel 1-feltet tilbage i Bahrain, hvor Ricciardo chokerede Formel 1-feltet ved at køre hurtigste tid i en ellers noget udramatisk træning.

Ungarns Grand Prix 2023 . Copyright AlphaTaui

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 29/2 2024 klokken 13:02

En ny sæson står for døren og endnu engang starter sæsonen i Bahrain, hvor de også kørte vintertest i sidste uge.

Det var en træning uden den helt store dramatik, men vindhastigheden var noget højere, end hvad kørerne oplevede under vintertesten.

0.544 var forskellen fra P12-P1, hvilket kan indikere, at vi måske kan se frem til et tæt felt i år.

RB viste lovende takter i vintertesten, og de lovende takter fortsatte i den første frie træning, hvor både Ricciardo og Tsunoda kørte konkurrencedygtige tider.

Faktisk sluttede Ricciardo højst overraskende som hurtigste mand og Tsunoda sluttede P4. Begge kørere satte dog deres hurtigste på det blødeste dæk.

McLaren var også et af de få hold, der satte deres hurtigste tider på det blødeste dæk, og det betød, at Norris sluttede P2 og Piastri P3.

Alonso satte sin hurtigste omgang lidt senere end hans konkurrenter, men spanieren viste, at han stadig er blandt de hurtigste kørere i feltet ved at køre femtehurtigste tid på medium-dækket.

Verstappen brokkede sig over bilen, hvor han havde problemer med sine gearskift, som måske kunne forklare, hvorfor den forsvarende verdensmester sluttede P6.

Perez endte træningen som P12, men var altså kun lidt under totiendedele fra sin holdkammerat på sjettepladsen.

Mercedes sluttede henholdsvis P7 og P9 med Russell som den hurtigste Mercedes-kører.
Ferrari havde også en lovende vintertest, men i den første træning formåede Leclerc kun at køre ottendehurtigste tid, hvor Sainz sluttede træningen P11.

Haas havde en anderledes tilgang til træningen i forhold til de øvrige hold. Haas fokuserede mere på long runs, hvorfor Magnussen sluttede P19 med over fire sekunder op til førstepladsen.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Daniel Ricciardo Visa Cash App RB
P
1:32.869 + 0.000 23
2. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:32.901 + 0.032 25
3. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
1:33.113 + 0.244 25
4. Yuki Tsunoda Visa Cash App RB
P
1:33.183 + 0.314 24
5. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:33.193 + 0.324 20
6. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:33.238 + 0.369 21
7. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:33.251 + 0.382 25
8. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:33.268 + 0.399 24
9. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:33.302 + 0.433 22
10. Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber
P
1:33.354 + 0.485 21
11. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1:33.385 + 0.516 26
12. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1:33.413 + 0.544 24
13. Alexander Albon Williams Racing
P
1:33.583 + 0.714 17
14. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:33.868 + 0.999 20
15. Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber
P
1:33.923 + 1.054 16
16. Logan Sargeant Williams Racing
P
1:34.213 + 1.344 19
17. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:34.807 + 1.938 21
18. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
1:35.144 + 2.275 24
19. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:37.477 + 4.608 25
20. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
P
1:37.938 + 5.069 27
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner frikendt Bahrains GP: 2. FRIE TRÆNING »