Ferrari



Ferrari logo

Il Cavallo Rampante, Den Stejlende Hingst, er vel et af de mest kendte symboler i international motorsport, omgærdet som det er af prestige og stolte traditioner.

Men det er også historien om grundlæggeren Enzo Ferrari, der i 1939 får en lys ide, da han bliver fyret fra Alfa Romeos racerafdeling. Det er historien om en entusiastisk mand, der bruger sine egne sparsomme midler for at opkøbe en mark i Maranello, en lille by udenfor Modena i Midtitalien, hvor han beslutter sig til at bygge en fabrik til fremstilling af flymotorer.

Da 2. verdenskrig slutter, og Alfa Romeos fabrikker ligger sønderbombede efter de allieredes flyangreb, bliver det også historien om en stålsat mand, som beslutter sig for at gå ind i motorsport på egen hånd. Umiddelbart efter krigen kan Enzo præsentere sin første racerbil, Ferrari 125 med en V12 motor.

Scuderia Ferrari debuterede i 1950 i det, som dengang hed dengang ’Verdensmesterskabet for Grand Prix Biler’, nu Formel 1, og allerede året efter vandt José Frolian Gonzales Englands Grand Prix, og i 1952 vandt Alberto Ascari teamets første verdensmesterskab. Siden da har det italienske team været fast inventar i toppen af Formel 1 med hele 16 verdensmesterskaber.

Alonso kører Ferrari 375F1. Copyright Ferrari Media

Ferrari har altid haft en evne til at tiltrække sig motorsportens store navne, og en rundvisning i italienernes hovedkvarter byder på navne som Juan Manuel Fangio, Mike Hawthorn, Phil Hill, John Surtees, Derek Bell, Jacky Ickx, Mario Andretti, Niki Lauda, Jody Schekter, Gilles Villeneuve, Eddie Ervine og sidst, men ikke mindst, Michael Schumacher.

Sidstnævnte er om nogen den kører, som var med til at bringe Ferrari i en totalt dominerende position i Formel 1 ved at vinde hele 5 mesterskaber i træk, fra 2000 til 2004. Sæsonen 2005 markerede dog et dramatisk vendepunkt for det ambitiøse team.

Det er uvist om Scuderia bare hvilede på laurbærrene, eller om de konkurrerende teams endelig fandt den rigtige opskrift til at slå italienerne. Hvorom alting er, så mistede Ferrari pusten i 2005 og sluttede på en skuffende 3. plads i konstruktørernes mesterskab såvel som i det individuelle kørermesterskab.

2006 blev en af historiens mest spændende sæsoner. Fra start havde Ferrari tydeligvis lært af fordums synder og havde sat alt ind på at vende tilbage til tidligere styrke. Meget var forandret: Et nyt motorregulativ betød bl.a., at de tidligere 3,0 liters V10 motorer var blevet skiftet ud med 2,4 liters V8-motorer, og et nyt dækregulativ var også blevet indført. Der var rent bord, og en tilbagevenden til et nyt mesterskab var med andre ord mulig.

Fra sæsonstarten i Bahrain fik man en fornemmelse af, at kampen ville komme til at stå imellem Renault, med Fernando Alonso som drivende kraft, og Ferraris Michael Schumacher. Og det kom til at holde stik – om end marginalerne først viste sig sidst på sæsonen.

Med kun to løb tilbage var det kun ét sølle point, som adskilte Renault og Ferrari fra førerpladsen i konstruktørernes mesterskab. Renault havde 179 point og Ferrari 178.

Desværre, set med Ferrariøjne, blev teamet ramt af et af sine sjældne motorhavarier i sæsonens næstsidste løb på Suzuka i Japan. Ydermere oplevede Michael Schumacher et næsten ubegribeligt løb i Brasilien, hvor uheldene nærmest regnede ned over ham.

Renault trak dermed det længste strå og Ferrari sluttede på 2. pladsen i konstruktørernes mesterskab med 201 point, kun 5 point efter Renault. En forrygende slutspurt, hvor Ferrari sandsynligvis ville have snuppet pokalen – hvis altså ikke lige det havde været på grund af nogle meget sjældne uheld på et meget uheldigt tidspunkt.

Michael Schumacher, Ferrari. Frankrig 1997

2007 blev et helt nyt kapitel i Ferraris historie. Mesteren Michael Schumacher abdicerede fra tronen og gik på pension, og de længe verserende rygter om forhandlinger med Kimi Räikkönen viste sig at holde stik.

Kørerbesætningen bestod nu af Kimi Räikkönen og Felipe Massa. Hvem af de to kørere kunne løfte den tunge, tyske arv?

Efter en lovende sæsonstart med sejr til Räikkönen begyndte formkurven at svinge faretruende op og ned, og længe lignede det et mesterskab til McLaren med Ferrari på andenpladsen. Men en spionaffære kom på tværs.

Det hele startede i Monaco, hvor Ferraris mekanikere fandt noget mistænkeligt, hvidt pulver i brændstoftanken på bilerne, og så rullede en lavine, som kom til at påvirke konstruktørmesterskabet det år.

Efterforskning viste, at Ferraris tekniske chef, Nigel Stepney, havde videregivet en 780-siders intern, hemmelig rapport over Ferraris design til sin ven, Mike Coughlan, som tilfældigvis var - ja, chefdesigner hos hovedrivalen McLaren.

Efter at have gennemgået tungtvejende beviser i sagen besluttede en appeldomstol under FIA, den internationale motorsportsorganisation, at fratage McLaren samtlige points i konstruktørmesterskabet. Årsagen var bl.a., at det kunne godtgøres, at McLarens ledelse var vidende om spiondokumenterne.

Efter dommen kunne Ferrari cruise sig til konstruktørernes pokal, hvorimod det så mere end svært ud med det individuelle mesterskab. Imidlertid fastholdt Kimi Räikkönen, at intet var afgjort endnu, og finnen fik ret.

I en højdramatisk sæsonafslutning i Brasilien kunne Räikkönen trække sig ud af løbet med tilstrækkelig margin ned til McLarens Lewis Hamilton, der fik tekniske problemer i starten af løbet. Finnen kunne endelig strække armene i vejret som vinder, og Ferrari sad nu med begge mesterskaber i en sæson, som ingen nogensinde vil glemme.

Kimi Räikkönen i den hurtige F2008

I 2008 blev det til otte sejre for det italienske team og dermed den 16. titel som konstruktørverdensmestre, og som en ekstra bonus slog de samtidig de evige rivaler fra McLaren med 21 point. Men malurten var særdeles besk, idet Felipe Massa gik glip af verdensmesterskabstitlen i sæsonens sidste løb i Sao Paolo, Brasilien. Efter en sikker sejr i løbet til Massa jublede Ferrari-garagen, men glæden varede kun 38,9 sekunder.

På sidste omgang, og i sidste sving før målstregen, passerede Lewis Hamilton i sin McLaren-racer lige netop tyskeren Timo Glock i Toyota, hvilket var tilstrækkeligt til at snuppe den nødvendige fjerdeplads og dermed præcis det ene nødvendige point, som sikrede briten verdensmesterskabet. En tårevædet Felipe Massa kunne modtage pokalen som vinder af Brasiliens Grand Prix, men måtte også se et verdensmesterskab glide ham af hænde – med kun ét sølle point.

I den første halvdel af sæsonen 2009 oplevede Ferrari en kamp mod total Brawn- og Red Bull-dominans og var samtidig i den temmelig usædvanlige situation ikke at have fået en sejr i de ti første løb. Først da Kimi Räikkönen sluttede på tredjepladsen i sjette runde i Monaco kom teamet på podiet, men lige som tingene var begyndt at flaske sig efter Felipe Massas tredjeplads i Tysklands Grand Prix, blev brasilianeren slået bevidstløs af en vildfaren fjeder fra vennen Rubens Barrichellos Brawn-racer under kvalifikationen til det ungarske Grand Prix. Dermed sluttede sæsonen for Massa.

En hel uge gik der med spekulationer, både om Massas fremtidige førlighed efter ulykken og om, hvem der skulle træde ind som erstatning for brasilianeren. Maranello forsøgte at overtale deres tidligere mesterkører, Michael Schumacher, til at sætte pensionisttilværelsen på hold som stedfortræder for Massa, men Ferrari måtte opgive med tyske forklaringer om, at Schumachers nakke stadig var skadet efter et motorcykelheld. Kort efter offentliggjorde Ferrari derfor, at deres testkører gennem ti år, Luca Badoer, ville overtage Massas sæde resten af sæsonen.

At kalde Badoers præstation for bare rimelig vil være meget venligt. Efter kun to løb var det ’arrivederci’ til misforståelsen, og man hyrede den i F1-sammenhæng aldrende italienske Force India-kører, Giancarlo Fisichella, som gennemførte resten af sæsonen for de røde. Ferrari sluttede deres 60 års jubilæumssæson i Formel 1 med en skuffende fjerdeplads – deres dårligste placering i konstruktørernes mesterskab siden 1992-93.

Inden 2010-sæsonen kunne man heldigvis offentliggøre, at Massa igen var klar efter sin skade, og at man nu også havde skrevet kontrakt med Fernando Alonso, der forlod et Renault i total opløsning. Med den kontroversielle spanier ved rattet skulle der rettes op på fortidens synder.

Felipe og Fernando. Copyright Ferrari

Fremgang var der også, men en ung tysker ved navn Sebastian Vettel smed, med sin Red Bull-racer, grus i det dyre, italienske maskineri. 2010 sluttede med Alonso på 2. pladsen, kun 4 point efter Vettel. Massa fik aldrig rigtigt fundet melodien og lignede mere og mere andenviolinen hos La Scuderia Ferrari med en samlet 6. plads, hele 112 point efter den nye, tyske verdensmester. I konstruktørmesterskabet blev teamet endnu engang distanceret af de evige rivaler fra McLaren og sluttede på 3. pladsen.

I 2011 havde Maranello-teamet sat næsen op efter et gennembrud, men en fæl softwarefejl i en vindtunnel gav den nye model en vindmodstand som en rendegraver, og allerede efter få løb stod det klart, at man ikke ville være en seriøs kandidat til titlen. Ved afslutningen på sæsonen stod Alonso noteret på en samlet 4. plads, mens Massa sluttede som nr. 6. Bedre gik det ikke i konstruktørmesterskabet, hvor McLaren igen-igen sluttede foran Ferrari, der måtte tage til takke med en 3. plads.

2012 bød på et uændret kører-lineup, og nu skulle det være: Red Bulls dominans skulle brydes. I den første del af sæsonen så det dog ud til at være op ad bakke for Ferrari - udviklingen af den nye racer var blevet forsinket, og man havde derfor ikke fået fuldt udbytte af vintertestene. Henover sommeren fik man imidlertid ekstra fart i bilen, og da Alonso samtidig nærmest kørte over evne, lignede han pludselig en seriøs kandidat til titlen. I sidste ende løb Sebastian Vettel alligevel med titlen, ikke mindst takket være 2 hændelser, hvor Alonso uforskyldt blev kørt af banen.

Vettel sluttede blot 3 point foran Alonso, som altså igen måtte tage til takke med 2. pladsen. Massa havde alt i alt en skuffende sæson, som blot bød på 2 podieplaceringer og en samlet placering som nummer 7. Alt for ofte lå Massa og rodede rundt i den tunge ende af feltet, og det lykkedes derfor aldrig rigtigt at presse Red Bull i kampen om konstruktørmesterskabet. Med en samlet 2. plads lykkedes det dog at holde sig foran McLaren.

Heller ikke i 2013 skulle det lykkes for det ellers så sejrsvante team fra Maranello at generobre det øverste trin på podiet fra Red Bull. Ferrari stillede med et uændret kører line-up, og til trods for en lovende start på sæsonen, hvor Alonso vandt 2 af de første 5 løb, her iblandt på hjemmebanen i Barcelona, stod det hurtigt klart, at man stadig ikke havde fundet den fornødne fart til for alvor at kæmpe med om mesterskabet. I stedet udviklede sæsonen sig til en kamp om de sekundære placeringer, hvor både Mercedes og Lotus viste sig som seriøse kandidater til 2. pladsen i mesterskabet. I sidste ende måtte man tage til takke med 3. pladsen i konstruktørmesterskabet, hvor Red Bull var helt urørlige, mens Mercedes tog 2. pladsen med et forspring på bare 6 point til Ferrari.

I kørernes mesterskab var Sebastian Vettel aldeles suveræn, men med fight og vilje lykkedes det for Alonso at holde fast i 2. pladsen. Kun i 2 løb sluttede spanieren ikke i pointene. Felipe Massa var derimod igen en skuffelse, og hans indsats rakte blot til en 8. plads i mesterskabet.

Kimi Räikkönen. Copyright Ferrari Media

Op til 2014 sæsonen valgte Ferrari at sige "arrivederci" til Felipe Massa, som forlod teamet efter 8 sæsoner. Den sympatiske brasilianer nåede således at være teamkammerat med både Michael Schumacher, Kimi Räikkönen og Fernando Alonso. Som afløser for Massa hentede Ferrari en gammel kending, nemlig Kimi Räikkönen, ind igen. Finnen imponerede dog langtfra, og det meste af sæsosen var han langt efter Alonso, i en racer som tilsyneladende aldrig kom til at passe til finnens aggressive kørestil. Sæsonens bedste resultat for Kimi var en 4. plads på Spa, men bortset fra dette ene løb, lå han alt for ofte nede i den tunge ende af feltet. Noget beder gik det for Fernando Alonso, som var på podiet 2 gange i løbet af sæsonen og var snublende tæt på at sejre i Ungarn. Sammenlagt rakte anstrengelserne til en 6. plads til Alonso og en 12. plads til Räikkönen, mens man i konstruktørmesterskabet sluttede på 4. pladsen. Alt i alt endnu en skuffende sæson for det stolte italienske team.

Allerede tidligt i anden halvdel af 2014 sæsonen blev det offentliggjort, at Fernando Alonso ikke skulle køre for Ferrari i 2015. Spanieren have efter 5 sæsoner fået nok af lugten i pizzeriaet, og hans ambitioner om at genvinde verdensmesterskabet fik ham til at søge nye græsgange hos McLaren. Ved sæsonafslutningen blev det meldt ud, at Ferrari i stedet havde skrevet under med Sebastian Vettel, som endelig var parat til at prøve noget andet end Red Bull. Ferraris 2015 kører line-up kommer således til at bestå af Vettel og Räikkönen; 2 herrer, som angiveligt kommer godt ud af et med hinanden privat. Det skal blive spændende at se, hvad denne konstellation kan diske op med på banen.

Sebastian Vettel i sit nye kontor. Copyright Ferrari Media

Også på den administrative front er der sket ting og sager op til den nye sæson. Allerede tidligt i sæsonen mistede man tålmodigheden med teamchef Stefano Domenicali, som efter mange års tro tjeneste blev erstattet af Marco Mattiacci. Mattiacci fik dog kun 8 måneder på posten, inden han også selv blev erstattet. 2015 sæsonen skydes således i gang med den 58-årige Maurizio Arrivabene ved roret.

2015 sæsonen var første sæson med en del nye folk hos Ferrari, Sebastian Vettel var som bekendt kommet til i stedet for Fernando Alonso som var taget til McLaren. Det skifte sammen med tilkomsten af Maurizio Arrivabene var måske lige det friske pust som Ferrari havde brug for. Efter en 2014 sæson med blot to podieplaceringer lagde Ferrari hårdt ud og sluttede med en bil på podiet i de første seks løb i 2015 sæsonen, herunder en sejr til Sebastian Vettel i det malaysiske Grand Prix. Sæsonen bød på endnu to sejre til den tidligere tyske verdensmester og alt i alt snuppede Vettel 13 podieplaceringer. Kimi Raikkonen ville også lege med og han sluttede som nummer to i sæsonens fjerde løb i Bahrain, hvilket var finnens første podie optræden siden sit comeback til Ferrari. Den rutinerede finne hentede endnu to podieplaceringer. Da sæsonen var slut lå Sebastian Vettel nummer tre i det samlede kørermesterskab lige foran Kimi Raikkonen som sluttede som nummer fire. Ferrari sluttede som nummer to i konstruktørmesterskabet, hvilket var noget bedre end den fjerdeplads holdet fra Maranello sluttede på i 2014 sæsonen.

I 2016 er det fortsat Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen som skal ud og forsvare Ferraris farver. Så er spørgsmålet bare om det traditionsrige italienske team kan fortsætte sin udvikling fra 2015 sæsonen og komme tættere på Mercedes, eller om det tyske team endnu en gang viser sig at være for stærke. En ting er i hvert fald sikkert Ferrari vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at få hentet Mercedes og sørge for at Sebastian Vettel eller Kimi Raikkonen kan kalde sig verdensmester når 2016 sæsonen er slut.

Generel info
Holdejer Fiat
Hovedkvarter Scuderia Ferrari
Gestione Sportiva
Via A. Ascari 55/57
41053 Maranello (MO)
Italien
Debut i F1 Monaco 1950
Verdensmester - konstruktører 1961, 1964, 1975-77, 1979, 1982-83, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2007 og 2008
Verdensmester - kører 1952-53, 1956, 1958, 1961, 1964, 1975, 1977, 1979, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2007
Ansatte ca. 700
Budget ca. €410 Millioner
Hjemmeside Ferrari.com


Personer
Præsident Sergio Marchionne
Teamchef Maurizio Arrivabene
Teknisk direktør James Allison
Chefdesigner Simone Resta
Chefingeniør
Chef aerodynamiker
Direktør for motor og elektronik Mattia Binotto
Piloter Sebastian Vettel,
Kimi Räikkönen,
Marc Gene,
Jean-Eric Vergne,
Davide Rigon


Bilen
Navn SF16-H
Dæk Pirelli
Længde
Bredde 1796 mm
Højde
Sporvidde (foran)
Sporvidde (bagerst)
Akselafstand -
Chassis Monocoque formet af kulfibre og en bikubeagtig kompositstruktur.
Gear semiautomatisk 8-trins gearkasse, + bakgear, elektronisk styret
Bremser ventilerede kulfiber Brembo skivebremser
Vægt 702 kg inkl. kører, kamera, vand og smøremiddel


Motor
Navn Ferrari
Cylindervinkel 90 grader V6 med turboladning
Ydelse -
Køling -
Tændrør -
Motorstyring digital-elektronisk fra Magneti Marelli
Benzin Shell V-Power ULG 64
Motorvægt 95 kg


Diverse oplysninger
Homepagehttp://www.ferrari.com
Team ejerFiat
Antal sejre226
Antal poles209
Antal point (alle år)3349
Antal startede grand prix'er932
Kørere 20175. Sebastian Vettel
7. Kimi Räikkönen
100. Antonio Giovinazzi


2017 sæsonen


Nr. Løb Kørere Placeringer Point
2 Australien Vettel/Räikkönen 1/4 25/12
3 Kina Vettel/Räikkönen 2/5 18/10
4 Bahrain Vettel/Räikkönen 1/4 25/12
Rusland Vettel/Räikkönen 2/3 18/15
I alt i 2017 2017
Sidste år