Red Bull



Da Red Bull købte Jaguar holdet, var der ikke mange der havde de helt store forventninger til dem og endnu færre der troede på at de kunne blive verdensmestre indenfor en overskuelig fremtid.

Der er ikke længere nogen der er i tvivl om, at Red Bull sammen med Adrian Newey, de seneste år, har haft den bil alle de andre skal slå for at vinde. Det i kombination med den utroligt stabile og hurtige Sebastian Vettel, betød at Red Bull var aldeles suveræne i 2011 sæsonen.

Med verdensmesterskaber til hold og kører i 2010 og 2011, 2012 og 2013 er der store forventninger til Red Bull i 2014, hvor der er nye aerodynamiske regler og nye motorer at forholde sig til. En deciplin Newey normalt er ekspert til at finde en ny løsning, hvilket helt sikkert vil give ham en del udfordringer og gøre kampen i toppen tættere.

De øvrige top hold indenfor Formel 1 er drevet og betalt af bilfabrikkerne, og fabrikkernes intentioner er klare fra start: Øget bilsalg…

Vettel drikker Red Bull Champagne af sin pokal Copyright Red Bull Racing

Red Bull sælger ikke biler. Red Bull sælger energidrik, og det kan derfor forekomme en kende mærkeligt, hvad der skulle få denne type virksomhed til at kaste sig over motorsporten.

Forklaringen er dog ganske enkel. Lader man blikket glide ned over Red Bulls engagementer har motorsport en stor prioritet, og årsagen er ifølge teamet selv, at de gerne vil sidestilles med performance, sjov, spænding, risiko og udfordring af grænserne.

Med denne dagsorden har Red Bull i flere år sat fokus på at hjælpe unge, talentfulde kørere og har til dette formål dannet ”Red Bull Driver Search” og ”Red Bull Junior Team”, der bl.a. har fostret navne som Christian Klien, Scott Speed, Vitantonio Liuzzi og senest er det Daniel Ricciardo der er kommet op på Red Bull holdet.

Muligheden for at træde ind i motorsportens fornemmeste klasse opstod i slutningen af 2004, da Ford-fabrikkerne offentliggjorde, at de ville trække sig ud af Formel 1, hvilket betød exit for Jaguar Racing. Få timer før købsfristen udløb meldte Red Bulls ejer, østrigeren Dietrich Mateschitz sig som køber.

Ikke at det krævede en rigmand for at købe Jaguar. Enhver ville i princippet have råd til at købe det britiske team. Det menes nemlig, at salgsprisen var på kun 1 dollar. Med til historien hører dog, at investoren samtidig forpligtede sig til at investere 400 mio. dollars i teamet over de næste 3 år. Og det var her den rige østriger med checkhæftet kom ind i billedet.

Red Bulls første sæson var året efter i 2005, og det tidligere Jaguar Racing var som forvandlet, idet de lagde ud med en 4. plads i Australien. Det jævnede sig dog ud hen over sæsonen, men teamet sluttede alligevel på en ganske fin 7. plads i konstruktørernes mesterskab, hele 14 point foran Sauber Racing.

Den lovende debut i 2005, blev afløst af en mere problemfyldt 2006, hvor de kun formåede at hive 16 points hjem. Det betød at Christian Klien blev fyret og at Mark Webber blev hyret som ny pilot, til sædet ved siden af David Coulthard for 2007 sæsonen. En noget anderledes beslutning, set i lyset af deres tidligere politik omkring unge piloter.
Om det var den nye 2,4 liter V8 motorer, som Ferrari leverede til holdet, eller om det var designet af bilen, kan man kun gætte på. Ferrari med samme motor, havde ikke de helt store problemer, selvom det var en motorskade der kostede Michael Schumacher en reel chance for af vinde sit 8. mestersab.

Den unge Sebastian Vettel blev hentet over til Red Bull i 2009 efter at have kørt en blændende sæson for Junior holdet Toro Rosso i 2008, hvilket satte ham ved siden af den erfarne australier Mark Webber.

Fremgangen har sidenhen været en del af Red Bull og selvom et verdensmesterskab for både konstruktør og kører er svært at overgå, var det netop det de gjorde i 2011, hvor Vettel var i en klasse for sig selv og sikrede sig mesterskabet med 4 løb tilbage.

2012 blev en anderledes hård sæson, hvor Red Bull havde det svært med de nye Pirelli dæk og de nye Aerodynamiske restriktioner. Men med tre løb tilbage, lykkedes det for dem at sikre sig konstruktørenes mesterskab og Vettel blev verdensmester for tredie gang i træk.

I 2013 fortsatte Red Bull og ikke mindst Sebastian Vettel, hvor de slap i 2012. Det østrigske hold med den tyske tredobbelte verdensmester dominerede i store dele af sæsonen. Alt i alt tog Vettel 13 sejre i 19 løb, hvor af de ni af de sejre kom i sæsonens ni sidste løb. Det betød at Sebastian Vettel kunne kalde sig firedobbelt verdensmester da sæsonen var slut og Red Bull for fjerde gang i træk kunne hæve pokalen som vinder af konstruktørmesterskabet. Mark Webber fik ikke nogle sejre i 2013 sæsonen, men det blev til otte besøg på podiet. Den karismatiske australier forlod desuden Red Bull teamet efter sæsonen og skiftede til Porsche i World Endurance Championship.

I 2014 sæsonen var Mark Webber væk og ind var kommet en anden hurtig kører fra down under, nemlig Daniel Ricciardo. Sæsonen 2014 blev dog ikke lige så stor en succes som de fire tidligere sæsoner, det blev nemlig blot til tre sejre og de var alle tre til Daniel Ricciardo. Den forsvarende verdensmester Sebastian Vettel skuffede fælt og var kun på podiet fire gange i løbet af sæsonen. Den store grund til at Red Bull ikke hentede så mange sejre var at Mercedes var helt igennem suveræne og Red Bulls Renault-motor ikke længere var den bedste i feltet. Det fik Sebastian Vettel til at skifte til Ferrari efter sæsonen, hvilket gav plads til en hurtig russer.

Sebastian Vettel var væk og Daniil Kvyat var kommet ind, da 2015 sæsonen blev skudt en gang. Det blev en sæson uden sejre og med en masse drama og diskussioner mellem Renault og Red Bull, diskussioner som flere gange i løbet af sæsonen som så ud til at skille de to succesfulde parter ad, men alt endte godt i sidste ende. På det sportslige plan fik Red Bull en svær start på sæsonen, men halvvejs gennem sæsonen begyndte det hele at vende. Dog kommer man ikke uden om at tre podiebesøg på en sæson, det er ikke hvad man er vant til hos det østrigske team.

Til 2016 sæsonen hedder de to Red Bull-kørere stadigvæk Daniel Ricciardo og Daniil Kvyat, motoren er stadigvæk en Renault-motor selvom der kommer til at stå Tag Heuer på den, så er spørgsmålet bare om Red Bull kan komme tilbage på sporet igen.

Sebastian Vettel fejrer sejren Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Generel info
Hold ejer Dietrich Mateschitz
Hovedkvarter Red Bull Racing Ltd.
Bradbourne Drive
Tilbrook, Milton Keynes MK7 8BJ
England
Debut i F1 2005
Verdensmester - konstruktører 3 i 2010, 2011, 2012 og 2013
Verdensmester - kører 3 (Vettel) i 2010, 2011, 2012 og 2013
Ansatte ca. 400
Hjemmeside redbullracing.com


Personer
Teamchef Christian Horner
Teknisk direktør Adrain Newey
Chefdesigner Rob Marshall
Chefaerodynamiker Dan Fallows
Piloter Daniil Kvyat
Daniel Ricchiardo
Sebastian Buemi TBA


Bilen
Navn RB10
Dæk Pirelli


Motor
Navn Renault
Ydelse ca. 750 hk


Diverse oplysninger
Homepagehttp://www.redbullracing.com
Team ejerDietrich Mateschitz
Antal sejre52
Antal poles57
Antal point (alle år)3486.5
Antal startede grand prix'er206
Kørere 20173. Daniel Ricciardo
33. Max Verstappen


2017 sæsonen


Nr. Løb Kørere Placeringer Point
I alt i 2017 2017
Sidste år