Ungarns GP: Løbet LIVE

I går tog Verstappen sin første Pole Position nogensinde og blev derved person nr. 100 til at opnå den præstation - Kan han holde den og tage sin tredje sejr i denne sæson, eller tager Mercedes hævn? Følg med LIVE her.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 4/8 2019 klokken 14:08

Lidt om banen:
Første grand prix: 1986
Antal omgange: 70
Banelængde: 4,371 km
Banerekord: 1:19.071 (Michael Schumacher, 2004)
Antal DRS zoner 1
Antal sving: 14

Vejret
Solen skinner og der er få skyer på himlen. Luften er 25 grader og banen 44

Straffe inden løbet
Giovinazzi har fået 3 placeringers straf for at have sænket Stroll under kvalifikationen
Ricciardo skal starte bagerst i feltet efter at have skiftet flere motordele.

Dæk
De tre dæktyper til rådighed i weekenden er C2, C3 og C4. Pirelli forudser en 1-stopsstrategi som den mest sandsynlige. Mediumdækket skulle være ca. 0.7 sekunder langsommere end det bløde, og det hårde skulle være 1.2 sekunder langsommere.

Vi ved på forhånd at de forreste seks starter på Medium, medens Räikkönen, Grosjean og de to McLaren-biler starter på Soft. Resten af feltet er ligeledes på mediums, undtagen Ricciardo, der er på det hårde dæk.

Omgang 1-10 af 70
(1/70) Lysene er slukket og Verstappen får en god start, men han er alligevel side om side ned i sving 1 med de to Mercedes-biler. Der er tæt kamp, Hamilton får Bottas til at låse hjulet en smule, og Leclerc tager muligheden for at snuppet P3 fra ham.

(2/70) Ej heller P4 kan Bottas holde, da Vettel snupper ham på langsiden ved sving 1.

Verstappen har et 2.3 sekunders forspring til Hamilton lige nu, efter at have sat markant hurtigste tid indtil videre.

Meldingen lyder at Bottas' frontvinge har skade, der gør det svært for ham at holde fart med de andre.

(3/70) Bottas kører ind for at få en ny frontvinge her nu.

Nede bagerst i feltet har Ricciardo overhalet Kubica og har Giovinazzi og Stroll for øje foran sig.

(4/70) Størstedelen af feltet er endnu tæt, og vi har fået DRS friviget.

Räikkönen ligger tæt bag de to McLaren-biler på P8. Han har Gasly tæt bagved, men Gasly har skadet sit ene dæk med et flat spot, så det er ikke sikkert, han kan holde på.

(5/70) Hamilton sætter hurtigste tid, men den bliver slået igen af Verstappen her på 5. omgang.

(6/70) Bottas er først kørt i pit til sit stop her nu. Han har fået de hårde dæk på i samme omgang.

(7/70) Verstappen har det samme forspring på nuværende tidspunkt som kort efter starten. Hver gang Hamilton sætter en god omgangstid, så svarer hollænderen igen.

Leclerc får at vide, han skal presse så hårdt, han kan lige nu.

(8/70) Vi har lige nu stillingen:
Verstappen
Hamilton
Leclerc
Vettel
Sainz
Norris
Räikkönen
Gasly
Grosjean
Hülkenberg

i top 10. For de dansker-interesserede, ligger Magnussen P15.

Ricciardo er nået foran Giovinazzi og er på vej mod Stroll, P16.

(9/70) Replay viser, hvordan Leclerc og Bottas har haft ramt hinanden i starten, og lige nu kæmper Leclerc med at holde samme omgangstider som de forankørende.

Bottas har til gengæld sat hurtigste tid på det hårde dæk nede fra bagerste position.

(10/70) De forreste 4 ligger med en afstand på 14.5 sekunder ned til Sainz allerede.

Omgang 11-20 af 70
(11/70) Magnussen meddeler til pitten, at han har et problem. Han tror selv, han er punkteret, men teamet kan ikke se noget i deres data.

Der er tæt kamp mellem Ricciardo og Stroll, men Ricciardo holder på og får snuden foran på ydersiden.

Bottas får at vide af teamet, at P6 er realistisk for ham til slut i løbet. Han er stadigvæk næstbagerst.

(12/70) Fronten er stadigvæk den samme, men Vettel kører en smule hurtigere hver omgang end Leclerc foran gør. Räikkönen kæmper stadigvæk bag de to McLaren-biler, der lige nu er proppen i feltet.

(13/70) "Sig til mig, når jeg skal lukke (afstanden, red.)," siger Hamilton til teamet.

(14/70) Der er god kamp udenfor pointene, med Magnussen, Russell, Ricciardo og Stroll; P14-17.

(15/70) Ricciardo har fået lidt mere luft nu, medens Bottas langsomt tager samme tur opad gennem feltet.

"Jeg har ingen kræfter op ad langsiden," brokker Hülkenberg sig. Han ligger alligevel og kører tider, der er næsten et halvt sekund hurigere end Grosjean foran.

(16/70) Bottas er nået op på P16 bag Ricciardo. Samtidigt ligger Räikkönen endnu bag de to McLaren, ligesom Hülkenberg ligger lige op ad Grosjean.

(17/70) Kampen for P12 er mellem de to teamkammerater hos Toro Rosso, hvoraf Albon er både forrest og i forsøg på at komme forbi Pérez.

(18/70) "Bliver vinden voldsommere?" spørger Verstappen teamet. "Ikke endnu," lyder svaret. Han har 1.9 sekunder ned til Hamilton, der har sat lidt mere fart i bilen.

(19/70) Russell, Stroll og Giovinazzi har alle fået det hårde dæk på efter pit stop.

Kvyat forsøger sig igen på Albon, han går indenom i sving 1, de ligger side om side, men Albon kommer først ind gennem sving 2 - De ligger igen side om side, men Albon presses let udenfor banen i 3. sving, og Kvyat tager P11.

(20/70) Vi har stillingen:
Verstappen
Hamilton
Leclerc
Vettel
Sainz
Norris
Räikkönen
Gasly
Hülkenberg
Kvyat,

som Grosjean går i pit fra P8 og først er på banen igen som P16 med det hårde dæk.

Omgang 21-30 af 70
(21/70) Hamilton henter ind på Verstappen, der lige har klaget til teamet over, at han mister greb i dækkene.

(22/70) Ricciardo er nået op bag Magnussen i kampen om P12. Bottas ligger klar lige bag de to, hvis chancen byder sig.

(23/70) Vettel har 23 sekunder ned til Sainz hvilket betyder, han er lige ved at kunne pitte uden at miste placering.

Mercedes gør klar til et pitstop, men Hamilton kører forbi pitindgangen!
Han har 18 sekunder ned til Leclerc oh to yderligere til Vettel, hvilket ville betyde han nok kom ud lige efter tyskeren, hvis han stoppede nu.

(24/70) Hamilton presser på, og er nu indenfor sekundet på Verstappen. 4 tiendedele tog han på seneste omgang.

"Jeg siger det en gang til: Jeg mister greb!" udbryder Verstappen.

(25/70) Verstappen har svaret lidt igen tidmæssigt, men Hamilton fortæller pitten, at han kan blive ved et godt stykke tid endnu, hvis de har brug for det.

(26/70) Verstappen pitter! Han skifter sine Mediums ud med Hard-dækkene og er ude på banen foran Leclerc med 2 sekunder.

(27/70) Hamilton har derfor pt. et forspring på 18.6 sekunder ned til Verstappen.

Længere nede ser feltet meget statisk ud. Kvyat har pittet, ligeledes til det hårde dæk, og ligger P15 foran Grosjean, hvilket har overladt P10 til Albon.

(28/70) Verstappen sætter hurtigste tid med næsten et sekund, og Leclerc går i pit!

Hamilton får samtidigt at vide, at han er i et usikkert område tidsmæssigt ift. at komme ud foran Ferrari.

Leclerc er kommet på det hårde dæk og er ude som 4'er foran Sainz med 2 sekunder.

(29/70) Stillingen lyder:
Hamilton
Verstappen
Vettel
Leclerc
Sainz
Norris
Räikkönen
Gasly
Hülkenberg
Albon

I skrivende stand smutter Norris, Gasly og Albon alle i pit.

(30/70) Der kommer markante mængder røg fra Hamiltons bremser, da han låser venstre forhjul ind i et sving.

Norris er kommet på banen som P11 midt mellem Ricciardo og Bottas.

Omgang 31-40 af 70
(31/70) Vi får Sainz og Räikkönen i pit her nu.

Hamilton, Vettel, Hülkenberg, Magnussen og Ricciardo er de eneste, der endnu ikke har været i pit.

(32/70) Hamilton går nu i pit. Verstappen overtager P1 medens Hamilton får de hårde dæk på, men det lykkes ham at komme ud foran begge Ferrari-biler.

(33/70) Vi har stillingen:
Verstappen
Hamilton
Vettel *
Leclerc
Sainz
Gasly
Hülkenberg *
Räikkönen
Magnussen*
Norris

i top 10. Herefter:
Bottas
Ricciardo *
Pérez
Kvyat
Albon
Grosjean
Russell
Stroll
Giovinazzi
Kubica.

* Mangler at pitte.

(34/70) Hurtigste tid sættes nu af Hamilton. Han har lige under 3 sekunder op til Verstappen og 15 sekunder ned til Vettel.

Norris og Magnussen side om side gennem sving 1, hvor Magnussen lige akkurat giver nok plads til at Norris kan smutte udenom for et ekstra point i mesterskabet.

(35/70) Et halvt sekund mellem de to forreste her nu.

Bottas snupper samtidigt P10 fra Magnussen, medens Hamilton jagter Verstappen ihærdigt nu.

(36/70) Seneste omgang hentede Hamilton 2 sekunder på Verstappen, men den tid er reduceret til 0.2 sekunder på omgangen efter.

(37/70) Jagten foran fortsætter indenfor sekundet. Der er dog en smule trafik at skulle gennem for begge kørere

(38/70) Hülkenberg tager sit første stop og kommer på Soft-dæk.

Vettel får at vide, de er gået til plan C nu. Han har 28.6 sekunder op til Hamilton lige nu, og 5.3 ned til Leclerc.

(39/70) Verstappen laver en lille fejl inden sving 14, DRS på langsiden og Hamilton er lige i hælene på ham som de møder Ricciardo ind i sving 1.

Sving 4, Hamilton i fuld fart kører bredt i svinget og Verstappen beholder sin føring endnu.

(40/70) Magnussen kører i pit. Det bliver det blødeste dæk for ham og en P16.

Tiderne fra Hamilton slapper lidt af, efter han skal tilbage i topform efter at have været udenfor banen.

Vettel pitter til Soft-dæk og er på banen efter Leclerc. Der var dog nogle problemer med højre forhjul under stoppet.

Omgang 41-50 af 70
(41/70) "Hvad vil du have mig til at gøre? Jeg kan ikke holde presset oppe!" lyder det fra en frustreret Hamilton, der er 2 sekunder efter Verstappen på omgang 41.

Vi har stillingen:
Verstappen
Hamilton
Leclerc
Vettel
Sainz
Gasly
Räikkönen
Norris
Bottas
Ricciardo

Pérez
Kvyat
Albon
Hülkenberg
Magnussen
Grosjean
Russell
Stroll
Giovinazzi
Kubica.


(43/70) Hurtigste 1. sektor fra Vettel her nu, men Hamilton har endnu hurtigste tid.

(44/70) Kun Ricciardo, der startede på det hårde dæk, mangler at pitte.

(45/70) Bottas er næste mand i trafikken for Verstappen. Han har fået at vide af teamet, at Hamilton er i hælene på Verstappen, så han skal trække tiden så meget som tilladt.

Verstappen: "I skal give mig fuld kraft," hvortil han får svaret: "Du har fuld kraft."

(46/70) Der er nu 1 sekund mellem de to forreste, men de ligger og kører meget ens tider.

(47/70) Gasly har hentet ind på Sainz og kæmper nu for P5. Begge kørere er på det hårde dæk.

(48/70) "Bare fortæl mig, når han har DRS eller ej," kommer det fra Verstappen.

Samtidigt går både Bottas og Ricciardo i pit.

Bottas lander på P12 på det gule Medium-dæk - Ricciardo P15 på Soft.

(49/70) Hamilton vælger at pitte! Han har nu 21 sekunder op til Verstappen, men på et sæt Mediums.

(50/70) Markant hurtigere sektortider bliver kørt af Hamilton her nu. Det sætter pres på Red Bull.

Bottas får hentet P11 fra Albon og har Kvyat for øje nu.

Omgang 51-60 af 70
(51/70) "Jeg ved ikke, om det var det rigtige kald," siger Hamilton til pitten.

(52/70) 17.8 sekunder mellem de to forreste. Samtidigt er der megen støv at se fra Bottas bremser, som ham overhaler Kvyat.

Verstappen har en frustreret diskussion med teamet om, om de skulle have pittet også. Argumentationen fra pitten lyder, at han var kommet ud bag Hamilton så.

(53/70) Vi har stillingen:
Verstappen
Hamilton
Leclerc
Vettel
Sainz
Gasly
Räikkönen
Norris
Bottas
Pérez

Kvyat
Albon
Hülkenberg
Magnussen
Ricciardo
Russell
Giovinazzi
Kubica
Stroll
Grosjean (kørt i pit, udgået)

(54/70) 15.8s fra Verstappen til Hamilton, men Verstappen er i en del trafik. Næste, han skal tage med en omgang, bliver Sebastian Vettel P4.

(55/70) Der er stadigvæk ikke optimisme at høre fra Hamilton over pitstoppet. Han er nået til at tage Räikkönen med en omgang fra P7.

(56/70) Ricciardo og Magnussen er i kamp om P14, begge på de bløde dæk.

(57/70) Lyden fra pitvæggen er, at Christian Horner er fint tilfreds med Verstappen og den strategi, de har holdt fast i uden at pitte ham en ekstra gang.

Ricciardo ligger endnu bag Magnussen uden held i sine angreb.

(58/70) Endnu et forsøg fra Ricciardo, men Magnussen hiver bilen kraftigt til siden og forsvarer sin placering endnu.

(59/70) Ny hurtigste tid fra Hamilton efterlader en afstand på 13.4 mellem de to. Han har hentet næsten et sekund på seneste omgang.

Der er endnu 38.7 sekunder ned til Leclerc og derfra týderkugere 9.4 til Vettel.

1:18.668 fra Hamilton er ny banerekord.

(60/70) En masse bandeord lyder fra Ricciardo, der er irriteret over Magnussens sene bremsetider og hårde udsving med bilen for at forsvare sig.

De ligger side om side gennem flere sving, men indtil videre er Magnussen endnu forrest.

Omgang 61-70 af 70
(61/70) Verstappen kører 1:19.7, hvorimod Hamilton har 1:18.5 på seneste omgang.

(62/70) Hver omgang fra Hamilton er hurtigere, hvorimod Verstappens er langsommere. Der er 9.3 mellem de to.

Ricciardo er ligeledes i hælene på Magnussen endnu, men igen er det fortsat uden held i alle forsøg.

Bottas er også kommet indenfor sekundet fra Norris P8, og Gasly har ligget de seneste mange omgange indenfor sekundet på Sainz uden held.

(63/70) 7.5 lyder afstanden i front. Seneste omgange hedder 1:20.1 fra Verstappen og 1:18.6 fra Hamilton. Det bliver et tæt ræs.

(64/70) 3.9 sekunders afstand. "Dækkene er døde," kommer det fra Verstappen.

(65/70) Bottas får taget P8 fra Norris og har 2.7 sekunder op til Räikkönen. Ricciardo er endnu bag Magnussen.

2.2 sekunder mellem Verstappen og Hamilton. 1.7 i skrivende stund.

(66/70) Indenfor sekundet nu! Red Bull har givet Verstappen mulighed for at bruge alle tilgængelige kræfter, men der er 0.3 sekunder mellem de to nu.

(67/70) DRS sender de to side om side ind i sving 1, Hamilton tager føringen!

(68/70) Verstappen pitter, da Leclerc er 58 sekunder efter. Han tager Soft på og vil forsøge sig for det ekstra point for hurtigste omgang.

Bottas har hentet ind på landsmand Räikkönen i kampen om 7. pladsen, medens Ricciardo stadigvæk ligger sekundet indenfor Magnussen.

(69/70) Vettel er kommet indenfor sekundet på Leclerc, og med DRS på langsiden tager Vettel P3.

Verstappen sætter hurtigste 1. sektor på de nye dæk. 2. sektor ligeså.

(70/70) Der køres ud på sidste omgang med en tid på 1:17.103 fra Verstappen, der giver ham absolut hurtigste tid.

Det ternede flag blafrer, og Hamilton tager sejren i Ungarn!

Verstappen må se sig til takke med 2. pladsen og pointet for hurtigste omgang, medens Vettel snupper P3 fra teamkammeraten.

Bottas når aldrig forbi Räikkönen, ligesom Ricciardo ikke når forbi Magussen.



Det er slutningen på sidste GP inden sommerferien, men vi er naturligvis tilbage igen d. 30. august til 1. september med Belgiens GP.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. Lewis Hamilton Mercedes AMG
M
H
M
1T35:03.796 2 25
2. Max Verstappen Red Bull
M
H
1T35:21.592 2 19
3. Sebastian Vettel Ferrari
M
S
1T36:05.229 2 15
4. Charles Leclerc Ferrari
P
1T36:09.046 2 12
5. Carlos Sainz Jr. McLaren
P
69 omg. 2 10
6. Pierre Gasly Red Bull
P
69 omg. 2 8
7. Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing
P
69 omg. 2 6
8. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
69 omg. 2 4
9. Lando Norris McLaren
P
69 omg. 2 2
10. Alexander Albon Scuderia Toro Rosso
P
69 omg. 2 1
11. Sergio Perez Racing Point F1 Team
P
69 omg. 2 0
12. Nico Hülkenberg Renault F1
P
69 omg. 2 0
13. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
69 omg. 2 0
14. Daniel Ricciardo Renault F1
P
69 omg. 2 0
15. Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso
P
68 omg. 2 0
16. George Russell Williams
P
68 omg. 2 0
17. Lance Stroll Racing Point F1 Team
P
68 omg. 2 0
18. Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing
P
68 omg. 2 0
19. Robert Kubica Williams
P
67 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
20. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
49 omg. 2 0
Pirelli dæktyper i 2019:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo og Renault skifter det hele Ungarns GP, løbsresumé: Hamilton vinder »