Ferrari er ikke favoritter

Ferrari starter henholdsvis nr. 4 med Charles Leclerc, og nr. 5 med Sebastian Vettel i søndagens F1 GP i Ungarn. Hungaroring er ikke en bane der passer særlig godt til Ferrari.

Sebastian Vettel . Copyright BMF1

Af: R.O. (ro@bmf1.dk) d. 4/8 2019 klokken 10:08

"Det er ikke nogen overraskelse at vi starter som nr. 4 og 5. Vi ved at vi ikke er favoritter på denne bane. Vi har ikke den downforce på vores biler som der skal til for at vinde her. Vi var spændte på at se om vi var kommet tættere på vores konkurrenter, og det ser ud til at vi er kommet lidt tættere på end vi havde håbet," siger teamchef Mattia Binotto.

"Det var en dum fejl jeg lavede i Q1, og det kostede en masse tid og arbejde for teamet. Teamet arbejdede hurtigt og fik bilen klar til Q2. Den var ikke perfekt, men bilen kørte ok. Jeg er derfor godt tilfreds med min indsats i Q3. Det bliver et hårdt løb for os i morgen,"siger Charles Leclerc om sin 4. startplads til løbet.

Charles Leclerc gør sig klar til det Engelske GPCharles Leclerc gør sig klar
Copyright BMF1


"Det er gået som vi har forventet. Vores bil er hurtig på de lige stræk, men vi mangler downforce i svingene, så det kommer til at blive meget hårdt for os i løbet. Det vi kan håbe på, er høj varme til løbet. Hvis det ikke bliver varmt regner vi med at det bliver et pitstop i løbet. Det er svært at overhale her, men ikke umuligt, lad os se hvad der sker i løbet," slutter Vettel.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Op- og nedtur for Magnussen Bottas missede pole »