Wolff besøgte Ferrari-garagen i Ungarn

Toto Wolff blev inviteret af Fred Vasseur til Ferraris motorhome for at trøste Lewis Hamilton efter den skuffende kvalifikation i Ungarn.

Singapores Grand Prix 2018 . Copyright Mercedes AMG

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 6/8 2025 klokken 08:08

Mercedes-teamchef Toto Wolff overraskede mange, da han under Ungarns Grand Prix-weekend blev set i Ferraris garage.

Årsagen var at Lewis Hamilton var tydeligt skuffet efter en svær kvalifikation. Hamilton, der er i gang med sin første sæson hos Ferrari, måtte nøjes med P12, mens hans teamkammerat Charles Leclerc sikrede sig pole position.

Som 7-dobbelt verdensmester stiller Hamilton ekstremt store krav til sig selv, og resultatet var langt fra hans egne ambitioner. Wolff og Hamilton har et tæt forhold fra deres mange år sammen i Mercedes, og Mercedes-chefen blev inviteret for at give briten en "peptalk".

Ferraris teamchef, Fred Vasseur, fortalte om besøget i et TV interview og fortalte, at han havde "lært meget om Hamilton" ved blot af at overvære den korte samtale.

Ferrari i krise?

Ferrari havde overordnet en dårlig weekend, og kunne ikke engang omsætte pole position til en podieplads for Leclerc.

Leclerc tabte især tid under det sidste stint (Leclerc kørte løbet på en 2-stop strategi) og Ferrari har efterfølgende forklaret at de mener at problemet ligger i racerens chassis og at de har igangsat en undersøgelse for at komme til bunds med problemet.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER