Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/9 2020 klokken 11:09
Formel 3-sæsonen 2020 er igang med sin sidste løbsweekend, hvor danske Frederik Vesti kvalificerede sig som nr. 4 under fredagens kvalifikation.
Denne placering blev hurtigt byttet ud med en tredjeplads, da teamkammeraten, Logan Sargeant, havde en straf hængende over sig fra sidste løbsweekend.
Vesti kom godt fra start og beholdt sin tredjeplads i halvdelen af løbet, med god luft op til Zendeli og Hughes, og god plads ned til Pourchaire og Sargeant.
Dermed kunne danskeren køre og spare sine dæk, mens de fire andre kamphaner gjorde det svært for hinanden.
Vestis gode arbejde med dækkene gjorde, at danskeren først kunne kæmpe sig forbi Zendeli, og senere have en god kamp mod Hughes i sidste del af løbet. Hughed havde ellers kæmpet sig tilbage i front, men danskeren kunne snige sig tilbage i front én omgang inden det ternede flag.
Flot sejr til Frederik Vesti !