Verstappen: Føler mig som en klovn

Max Verstappen er ikke vildt begejstret for showet i Las Vegas: Han føler sig som en klovn til festen sammen med Kylie Minogue og John Legend. Hollænderen vil hellere fokusere på at køre race, men det bliver ikke let.

Max Verstappen med Jos Verstappen hjem . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/11 2023 klokken 11:11

Formel 1-showet i Las Vegas er ikke noget, der umiddelbart imponerer Max Verstappen.

Op til denne uges løb i Las Vegas udtaler Max Verstappen, er han er fuldstændig ligeglad med underholdningen:

"99 procent show, 1 procent sportsarrangement“, siger Verstappen om løbet i Las Vegas. ”Jeg er kun interesseret i at præstere på banen, og jeg bryder mig ikke om alt det andet.”

Red Bull præsentation af Las Vegas-bemalingRed Bull præsentation af Las Vegas-bemaling
Copyright Getty Images/Red Bull Content Pool


Formel 1-grandprixet i Las Vegas er ellers et prestigeprojekt for Liberty Media, der satser hårdt på at gøre Formel 1 endnu mere populær på det amerikanske marked.

Max Verstappen er dog ikke imponeret: "Det er lige meget, om jeg kan li’ det eller ej, de [F1-arrangørerne] tjener stadig penge. Jeg gider ikke hykle, jeg siger min mening, både når det er positivt og negativt. Nogen kan bedst li‘ showet, jeg bryder mig overhovedet ikke om det. Jeg er vokset op med kun at se på præstationen.”

"Jeg kan li‘ at være i Vegas, men ikke så meget for at køre løb. Efter min mening kunne man godt droppe alle disse ting [showet, koncerter, parader osv.]. Man står der og ligner lidt en klovn.“

Løbet i Las Veges har på det seneste måtte lægge ryg til masse af kritik, bl.a. banelayoutet, som mange mener er idéløst og mest af alt minder om en gris, der vender på hovedet.

Desuden løbet i Las Vegas en kold om gang for både kørere og tilskuere, da der forventes temperaturer på omkring 5 grader.

Las Vegas inden Formel 1-løbet. Las Vegas inden Formel 1-løbet.
Copyright Getty Images/Red Bull Content Pool


Flere indbyggere i Las Vegas er heller ikke begejstrede for løbet, som de mener ødelægger mere, end det gavner:

Ifølge Las Vegas Review Journal har flere af de lokale svært ved at se fordelene ved løbet, bl.a. bliver det svært for de lokale at tjene penge på arrangementet, og flere træer er åbenbart blevet fældet i forbindelse med løbet, hvilket har vækket de lokales vrede.

Priserne på billetter og hoteller i Las Vegas er også faldet, da der åbenbart ikke har været nok efterspørgsel.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull præsenterer Vegas bemaling Las Vegas. 1. frie træning Katastrofalt Rød Flag »