Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 17/7 2016 klokken 22:07
Det regnede under træningerne og kvalifikationen i Østrig. Regn var også en faktor i England, hvor feltet startede bag safety car, fordi det begyndte at regne få minutter før løbet startede. Det er ikke helt så tit, Formel 1-løb bliver ramt af regn, så to i træk er lidt vildt. Det bliver dog endnu vildere fordi der er også meldinger om regn i Ungarn, eller tordenbyger for at være mere præcis, så det kan gå hen og blive vildt, eller kedeligt. Regn på det forkerte tidspunkt kan nemlig betyde, at feltet skal starte bag safety car.
Weekenden skulle dog starte stille og roligt, fordi fredag skulle blive en flot dag. Det skulle være overvejende solskin, men med lidt skyer på himlen. Risikoen for regn skulle dog være nede på 10%, så ingen vand fredag. Med hensyn til temperaturen, så skulle den ligge på omkring 29 grader, så det må siges at være noget nydeligt vejr feltet kan støde på den dag.
Det er dog også den eneste dag med så godt vejr. Lørdag er temperaturen også høj, den skulle nemlig ligge på 30 grader. Desværre er der også meldinger om tordenbyger om lørdagen, men risikoen for regn er trodsalt kun på 40%, så det er ikke sikkert. Hvis regnen kommer skulle den også komme om formiddagen, så det vil ikke gå ud over kvalifikationen, hvis regnen kommer.
Søndag skulle temperaturen være på 29 grader som om fredagen, mens der er meldinger om tordenbyger ligesom om lørdagen. Risikoen for regn om søndagen er dog på 50% så risikoen er lidt større end om lørdagen. Søndag siger prognoserne til gengæld at regnen kommer i perioden der hedder lidt over 14 til omkring klokken 17, hvilket vil sige lige oven i løbet.
Dette er dog kun prognoser, så de kan nå at ændre sig mange gange inden weekenden, men det lyder i hvert fald som om, vejret nok skal gøre weekenden endnu mere spændende end den var i forvejen.