Ungarns GP: Optakt

Efter en dramatisk weekend på Spa-Francorchamps er Formel 1-feltet allerede klar til sæsonens sidste løb inden sommerpausen. Destinationen er Hungaroring uden for Budapest – en bane, der gennem fire årtier har leveret taktiske mesterværker, overraskelser og ofte et af årets mest krævende Grand Prix'er.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

KATEGORIER

Optakter

En bane med historisk betydning

Hungaroring skrev historie allerede ved sin debut i 1986 som det første Formel 1-løb bag Jerntæppet. Nelson Piquet sikrede sejren i det første løb efter sin legendariske udvendige overhaling af Ayrton Senna – en manøvre, der stadig regnes blandt sportens mest ikoniske.

Siden da har banen været fast inventar på Formel 1-kalenderen og har kronet verdensmestre som Nigel Mansell og Michael Schumacher. Lewis Hamilton har gjort banen til sit personlige kongerige med flest sejre af alle kørere, mens Fernando Alonso i 2003 tog sin første Grand Prix-sejr netop her, en bedrift han næppe gentager i år.

Midterfeltet passerer på første omgang. Ungarns GP 2024Midterfeltet passerer på første omgang. Ungarns GP 2024
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images

"Monaco uden autoværn"

Den 4,381 kilometer lange bane består af 14 sving og kun én rigtig lang langside. Det betyder, at kørerne tilbringer størstedelen af omgangen med konstant at dreje bilen, hvilket stiller enorme krav til både aerodynamik og mekanisk greb.

Hungaroring bliver ofte kaldt "Monaco uden autoværn". Ikke fordi den ligner gadebanen, men fordi overhalinger traditionelt er ekstremt vanskelige. Kvalifikationen får derfor ofte en afgørende betydning, mens dækstrategi og pitstop kan blive nøglen til sejr.

De nye 2026-biler fĂĄr en anderledes udfordring

Hvor Spa handlede om topfart og effektivitet på langsiderne, bliver Hungaroring nærmest det stik modsatte.

2026-bilerne er udviklet med markant mindre luftmodstand på langsiderne og mere aktiv aerodynamik, men på en bane som Hungaroring bliver det især bilernes mekaniske balance og evne til hurtigt at skifte retning, der kommer i fokus.

De mange mellem- og langsomme sving betyder:

  • Aerodynamisk effektivitet pĂĄ langsiderne bliver mindre afgørende.

  • Mekanisk greb og affjedring fĂĄr langt større betydning.

  • Energistyringen bliver vigtig, da der kun er fĂĄ steder at genoplade batteriet maksimalt.

  • Dæktemperaturerne bliver en afgørende faktor over lange stints.

Netop derfor forventes flere teams at kunne udnytte deres biler bedre end på højhastighedsbaner som Spa. Det kan skabe et tættere felt og flere strategiske muligheder – præcis som BMF1.dk tidligere har peget på i optakten til weekenden.

Vejret kan blive weekendens joker

Normalt forbindes Ungarns Grand Prix med bagende sol og temperaturer langt over 30 grader, men ĂĄrets weekend ser ud til at blive mere uforudsigelig.

Ifølge vejrudsigten på BMF1.dk undgår Formel 1-feltet den ekstreme hedebølge, som ramte området tidligere på ugen. Til gengæld er der udsigt til mere behagelige temperaturer, mens især søndagen kan byde på regnbyger omkring løbsstart. Hvis regnen rammer som varslet, kan vi få en våd eller delvist våd start, hvilket vil vende op og ned på de normale strategier.

Et regnvejr på Hungaroring har tidligere skabt klassiske løb – ikke mindst i 2006, hvor banen for første gang nogensinde var våd under et Grand Prix, og Jenson Button tog sin første Formel 1-sejr.

Hvem står stærkest?

Banens karakter belønner traditionelt biler med høj downforce, god balance og stærkt dækslid. Derfor kan teams, der havde svært ved at udnytte deres potentiale på Spa, meget vel vende stærkt tilbage denne weekend.

Samtidig bliver det interessant at se, om Kimi Antonelli kan fortsætte den positive udvikling efter sin stærke præstation i Belgien, og om Max Verstappen igen kan presse McLaren på en bane, hvor ren motorkraft betyder mindre end bilens balance gennem de mange tekniske sving.

Én ting er næsten sikker: Hungaroring plejer ikke at levere mange overhalinger – men til gengæld masser af taktisk drama. Og hvis vejrudsigten holder stik, kan årets Ungarns Grand Prix meget vel blive en af sæsonens mest uforudsigelige affærer.

Max Verstappens trofæ ædelagt efter Lando Norris' fejring under podieceremonien. Max Verstappens trofæ ædelagt efter Lando Norris' fejring under podieceremonien.
Copyright Dan Mullan/Getty Images

Porcelæns pokalen der gik i stykker

En sidste lille ting som mange husker, var da Lando Norris bankede Champagneflasken i podiet for at få den til at sprøjte mest muligt, og samtidig fik væltet Max Verstappens unikke vinderpokal, der måte genskabes af kunstneren.