Toto Wolff er kommet i FIA’s søgelys for angiveligt at have haft kendskab til fortrolige oplysninger, som han måske kan have fået fra sin kone, Susie Wolff.
Problemet er, at Susie Wolff er direktør for ”F1 Academy”, det vil sige Formel 1 for kvinder, og hun har selvfølgelig forbindelser til andre organisationer inden for sporten.
Og netop det er sagens omdrejningspunkt:
I henhold til en artikel fra
Business F1 er der mistanke om, at Susie Wolff kan have givet fortrolige informationer til sin mand Toto.
Japans Grand Prix 2018. Mercedes demokørsel med Herr og Frau Wolff (Toto og Susie)
Copyright Mercedes AMG
De andre teamchefer i Formel 1 skulle angiveligt have undret sig over, at Toto Wolff sad inde med en hel masse intern viden fra Formel 1-managementet (FOM). FOM er Susie Wolffs arbejdsgiver.
Nu ligger sagen så hos FIA’s Compliance-afdeling, der vil kigge nærmere på, om reglerne er blevet overtrådt.
I mellemtiden har Mercedes offentliggjort en udtalelse på deres
hjemmeside, hvor de afviser alle beskyldninger men samtidigt beskylder FIA for ikke at have besked om en eventuel undersøgelse mod Toto Wolff.