Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 28/10 2023 klokken 13:10
Frederik Vesti har nok ikke sovet specielt meget natten til fredag, da danskeren sikkert har været fyldt med sommerfugle i maven. Fredag ventede der et kæmpe øjeblik i danskerens liv, da han skulle køre sin første frie træning for et Formel 1-team.
Tilgengæld har danskeren nok sovet godt fredag aften, efter at blive tæsket godt igennem 26 omgange på Autódromo Hermanos Rodríguez.
Det var også en tilfreds og storsmilende Frederik Vesti, man kunne se på TV-billederne efterfølgende. Mercedes var også glade, for danskeren leverede en bundsolid indsats med masser af brugbare data og brugbar feedback. Det skriver teamet efterfølgende i en pressemeddelse.
Selv siger danskeren også, at det har været en helt speciel oplevelse og weekend for ham, at få lov til at køre Mercedes-raceren i en officiel Formel 1-træning.
Resultatet skal man ikke have fokus på, for det er ikke det Mercedes har koncentreret sig om i den første session. For det første havde Pirelli også medbragt prototype-dæk, og for det andet har bilen haft visse udfordringer. Både Russell og Hamilton har efterfølgende sagt, at der var problemer med bilens balance og det generelle grebsniveau.
Derfor er det også en tilfreds Andrew Shovlin, Trackside Engineering Director for Mercedes, der udtaler følgende efter sessionen i pressemeddelsen:
“Vi har kæmpet med bilen i dag, og det var ikke den nemmeste introduktion til en fri træningssession for Fred.”
“Lewis fandt bilen til at være lidt af en håndfuld, men Fred gjorde et godt stykke arbejde for at komme igennem testelementerne, han lavede ingen fejl og havde det sjovt at køre på banen her,” siger Andrew Shovlin.
Frederik Vesti har også givet et par ord med på vejen i pressemeddelsen:
“Det er en meget speciel weekend for mig, det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg er meget taknemmelig for holdet for muligheden.”
“Siden jeg kom med på holdets juniorprogram, har der været meget arbejde med at få de rigtige resultater og masser af forberedelser i simulatoren for at forberede mig til i dag.”
“Det var en god session for os generelt, vi formåede at få nogle nyttige oplysninger fra de lange ture og forstå prototypedækkene og degraderingen på denne bane.”
“Jeg har aldrig kørt her før, og det er bestemt en svær bane med lavt vejgreb, som man også virkelig kan mærke i bilen.”
“Så, masser af læring for mig og holdet i dag i denne en-times lange træningssession og forhåbentlig gode forberedelser til anstændige resultater på søndag,” slutter danskeren.
Og som en lille glædelig info fra danskeren til de mange danske Formel 1-fans, det er også danskeren, der skal køre træningen i Abu Dhabi.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)