Sandbagger Red Bull?

Det engelske ord for at skjule sandheden, bliver sjældent brugt inden den første test, men stor hemmelighedskræmmeri omkring Red Bull, har netop fået flere af de store medier til at tro, at det er det helt rigtige ord at bruge, for Red Bull, inden vintertesten.

Abu Dhabis Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/3 2021 klokken 09:03

Red Bull kan have fundet på noget, der gør dem særdeles konkurrencedygtig i 2021. Det er i hvert fald hvad Sky-Sport kommentator Karun Chandhok mener.

"Vi ved at de har en ny gearkasse til denne sæson. Noget der er officielt men som de ellers har været meget hemmelige omkring," kom det fra Chandhok.

"Men det er langt fra alt," tilføjede han.

Noget der er meget bemærkelsesværdigt omkring Red Bull er, at det var tydeligt at den bil de præsenterede, ikke viste noget vi ikke måtte se. Samtidig har de gennemført en såkaldt filmdag på Silverstone, men der er ikke kommet et eneste billede ud fra denne dag.

Karun Chandhok mener at det primært må være noget omkring gearkassen og den bagerste del af bilen, som Red Bull ikke ønsker at nogen ser, før i absolut sidste øjeblik.

Skulle Red Bull vise sig, at have fundet på en genialitet der vil rykke dem helt frem på gridden, er det op til Honda at få det hele til at lykkes.

Vil Red Bull lykkes med at komme fra start på sæsonen, med en bil der udfordre Mercedes?

Vi bliver måske lidt klogere i den kommende weekend.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Lundgaard hurtigst på Sakhir Alpine melder Alonso klar »