Ruslands GP: 1. frie træning

Det var ikke så overraskende, at Mercedes satte de hurtigste tider, under dagens 1. træning. Lidt overraskende var det dog, at det var Bottas der var den hurtigste mand.

Mazepin . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/9 2021 klokken 12:09

Om det er det faktum, at Valteri Bottas nu kender sin nærmeste fremtid indenfor Formel 1, eller om han bare, lidt sent, har fundet formen, kan være svært at sige, men det var den finske Mercedes-kører, der var den hurtigste rundt på den russiske bane i Sochi, da Formel 1 feltet her til formiddag indledte endnu en løbsweekend.

Lewis Hamilton sluttede med dagens næsthurtigste tid, der var 0,211 sekund langsommere end Bottas og kun marginalt hurtigere end Verstappen på P3, der blot var 0,017 sekund langsommere end Hamilton.

Op til træningen var der forventninger om at den kunne blive våd, men regnen udeblev.

Verstappen var hurtig ude for at sætte nogle hurtige tider og var den første på Soft dæk, men blev til sidst overgået af favoritterne fra Mercedes.

Charles Leclerc, der har fået ny motor til denne weekend, skubbede sin Ferrari op som nummer 4, mens Carlos Sainz i den anden Ferrari, måtte nøjes med P7.

Sebastian Vettel, der i den forgangene uge bekræftede at han ville forblive i Formel 1 i mindst en sæson mere, viste stor styrke i Aston Martin raceren, ved at placere den oppe på P5, mens hans holdkammerart måtte se til fra P12, hele 7 tiendedele sekund langsommere end Vettel.

AlfaTauri, der også har bekræftet at deres kørere tager en sæson mere, måtte igen se til, at japanske Tsunoda slet ikke kunne følge Gasly. Med Gasly på P6 og Tsunoda på P16. Noget af en udfordring for holdet.

Red Bull ser på nogenlunde samme udfordring, da Perez igen var mile vidt fra Verstappen, nede på P9, med en tid der var mere end 1,5 sekund langsommere end holdkammerarten.

Sidste weekends vinderhold McLaren, havde ikke en god opfølging på deres fantastiske Italienske resultat, da de placerede sig ind på P8 og P145, med Ricciardo igen som den langsommeste af de to.

Hjemmebanehelten Nikita Mazepin formåede at slå Schumacher i den anden HAAS, men så heller ikke andre og sluttede således nede på P19, mere end 4 sekunder langsommere end Botts.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:34.427 + 0.000 25
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:34.638 + 0.211 23
3. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:34.654 + 0.227 13
4. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:35.117 + 0.690 22
5. Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:35.781 + 1.354 23
6. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
P
1:35.794 + 1.367 24
7. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1:35.811 + 1.384 25
8. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:35.959 + 1.532 24
9. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1:36.188 + 1.761 22
10. Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
P
1:36.225 + 1.798 21
11. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
1:36.236 + 1.809 25
12. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1:36.522 + 2.095 21
14. Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
P
1:36.877 + 2.450 23
16. Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
P
1:37.794 + 3.367 26
17. George Russell Williams Racing
P
1:38.013 + 3.586 23
18. Nicholas Latifi Williams Racing
P
1:38.155 + 3.728 21
19. Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team
P
1:38.586 + 4.159 22
20. Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
P
1:38.977 + 4.550 23
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen og Hamilton i ordkrig Ruslands GP: 2. frie træning »