Ny Ferrari nemmere at håndtere

Charles Leclerc indrømmede i forbindelse med lanceringen af deres SF21 racer, at sidste års racer, nærmest var umulig at håndtere, især på grænsen. Han har store forhåbninger til at det nu bliver bedre.

SF21 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/3 2021 klokken 09:03

Ferrari oplevede deres dårligste sæson i formel 1 i 2020, nogensinde. Noget der har fået mange til at kræve Binottos hoved på et fad.

Men Binotto er fortsat holdchef for Ferrari, til trods for rygter om at han var på vej ud, mens værktøjet, altså holdets Formel 1 bil, har undergået en massiv forandring.

Formel 1 holdene har et antal tokens, som repræsentere de ændringer de må lave på bilen, hen over en sæson.

SF21, der i bund og grund er en evolution af sidste års SF1000, har fået så mange opgraderinger, at holdet stort set ikke har mere at give af i forhold ti lløbende udvikling over sæsonen.

Det betyder at Ferrari skal have den rigtige bil, helt fra sæsonstarten og at de er meget følsomme overfor forskellige mindre tilpasninger.

Ifølge holdets store håb, Charles Leclerc, var sidste års racer, meget svær at håndtere, mens de første test de har lavet med den nye, viser at det er langt bedre.

Samtidig har Ferrari igen fundet den power, som de ikke havde til rådighed i 2020, samt fået fjernet det som de kaldte deres helt store problem, det store drag, som bagvognen genererede.

Så det er muligt, at Ferrari igen vil være med helt fremme, men selvom Ferrari kommer til Bahrain stærkere end de har gjort i mange år, er det ikke det samme som at de nu vil slås om podiepladser hver gang.

Red Bull har også fundet en del over vinteren og vil utvivlsomt være en stor udfordre i toppen.

Mercedes har lavet endnu en opdatering på deres motor, som nærmest var holdets eneste lille svaghed i 2020, der endnu engang skulle bringe dem helt i top hvad angår performance.

Sidst, men ikke mindst, så er der to hold, der med Mercedes power, der står klar til at rykke fra midterfeltet, til fronten, nemlig Aston Martin og McLaren.

Så Leclerc og Sainz vil, uagtet at de forhåbentlig har en markant bedre bil, blive presset til det maksimale i 2021.

Det lover dog godt for underholdningen.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari SF21 præsenteret Det er let at kopiere »