Mercedes nedlægger protest mod Verstappen

Brasiliens F1-grandprix burde være slut - men nej: Nu nedlægger Mercedes protest mod Max Verstappens manøvre på Interlagos i sving 4. Er det payback til Red Bull?

Christian Horner og Toto Wolff . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/11 2021 klokken 18:11

Mercedes vælger at protestere mod den manglende straf til Max Verstappen under Brasiliens grandprix.

Hændelsen skete i sving 4 på omgang 48, hvor Max Verstappen forsvarede sig mod et overhalingsforsøg fra Lewis Hamilton.

Løbsstewardsene mente under løbet, at der ikke var grund til at straffe Verstappen og fortalte Mercedes, at de havde kigget alt videomateriale igennem.

Det havde de bare ikke - optagelserne fra Verstappens onboard-kamera var nemlig ikke tilgængelige for stewardsene under løbet.

Lewis Hamilton. Brasiliens GP 2021Lewis Hamilton. Brasiliens GP 2021
Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images


Derfor har Mercedes via de sociale og andre medier offenliggjort, at man nedlægger protest på grund af nyt bevismateriale.

Optagelserne fra Verstappens Red Bull kan bl.a. ses her.

Billederne viser - ifølge Mercedes åbenbart - at Verstappen med vilje forsøgte at køre Hamilton af banen.

Det drejer sig specifikt om, hvorvidt Verstappen undlader at dreje nok mod venstre, så de enten rammer hinanden i svinget, eller om hollænderen med fuldt overlæg presser englænderen ud.

At Mercedes nu protesterer over for Red Bull skal måske også ses som payback til Red Bull, der ville have Hamilton straffet endnu hårdere for kollisionen på Silverstone i år, hvor Verstappen røg af banen.

Verstappen foran Hamilton under den dramatiske første omgang. Englands GP 2021Verstappen foran Hamilton under den dramatiske første omgang. Englands GP 2021
Copyright Mercedes AMG


Dengang prøvede Red Bull at argumentere for, at man havde "nye beviser" mod Hamilton, og man lod endda Alexander Albon prøve at køre Hamitons linje under de efterfølgende testdage for at bevise, at Hamilton havde forårsaget kollisionen med vilje.

Red Bulls protest blev dog pure afvist af FIA.

Hvis Mercedes får medhold i deres protest, kan det meget vel betyde en efterfølgende straf til Verstappen på entren 5 eller 10 sekunder, som så ville sende hollænderen længere ned i klassementet - og dermed fratage Verstappen point.

BMF1 følger sagen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Guanyu Zhou afløser Giovinazzi hos Alfa Romeo Mercedes-boss: Motorstraf er attraktivt »