Konkurrencedygtig bil gør forskellen

Sebastian Vettel, der i 2020 havde sin værste Formel 1 sæson i mange år, ser frem til at komme over i en mere konkurrencedygtig bil, som anvender samme type motor, som den i Hamilton's Mercedes.

Sebastian Vettel . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 6/1 2021 klokken 08:01

2020 var den værste Formel 1 sæson for Ferrari og især Sebastian Vettel, i mands minde.

Efter at have indgået en form for forlig med FIA, som følge af en angiveligt lidt kreativ tilgang til udformningen af deres benzinsystem, var Ferrari stækket fra sæsonstart, med feltets svageste motor.

Netop dette, er noget af det Sebastian Vettel ser mest frem til at være ud over i 2021.

"Jeg ser frem til at have samme motor til rådighed, som Lewis, Hamilton red.) i 2021 og dermed få mulighed for at konkurere mod ham, på et mere lige plan," udtalte Vettel i et interview med GP Blog.

"Jeg glæder mig meget til den nye udfordring og kan ikke vente med at komme i gang," tilføjede han.

Til spørgsmålet om han vil savne Ferrari svarer tyskeren venligt: "Jeg er typen der ser frem, frem for tilbage. Jeg ønsker ikke at savne dem."

Vettel fortæller ligeledes i interviewet, at han forventer at holde fast i sin tradition med at navngive sin bil, men vil ikke løfte sløret for hvilket navn han tænker at den skal have, endnu.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams udvider samarbejdet med Mercedes AMG Barcelona-tests også i fare »