Hele 14 kørere står uden kontragt efter 2024 sæsonen

Der er mulighed for stor udskiftning på Formel 1 gidden efter denne sæson, hvor hele 14 kørere har kontraktudløb. Størsteparten vil dog utvivlsomt blive forlænget, men der er også en del, der har behov for at vise noget mere end det de formåede i 2023.

Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er i den grad klar til 2024 for Haas F1 . Copyright Haas F1 - LAT Photo

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2024 klokken 12:01

Kevin Magnussen er en af dem, der igen skal forhandle om en kontraktforlængelse med sin arbejdsgiver, men han er langt fra den eneste og næppe den der er under størst pres.

2023 var en meget skidt sæson for Kevin, der havde meget svært ved at forstå den ringe konstruerede HAAS-racer, som lod til at virke bedre, men langt fra godt, i hænderne af hans kollega Nico Hülkenberg, der i sin første sæson tilbage som fuldtids Formel 1 kører, fungerede bedre, men langt fra godt.

Hvis Kevin skal sikre sig endnu en sæson i Formel 1, skal dette billede ændres, hvilket den danske kører ikke er i tvivl om.


Nico Hülkenberg , der er Kevins værste konkurrent, simpelthen fordi han sidder i den anden HAAS, rygtes til allerede at have en kontrakt med Audi, der overtager Sauber i 2026, men så gerne skulle have et sæde i 2025, hvis ikke Audi hyrer ham ind til den sidste udvikling allerede der.

Sergio Perez , der er den nok højest profilerede kører, der skal have genforhandlet sin kontrakt, er til trods for 2. pladsen i det individuelle mesterskab i 2023, under enormt pres.

Det er ikke nemt at være kollega med Max Verstappen, slet ikke når bilen er den markant hurtigste på gridden, i de rette hænder, hvilket i 2023 ikke var Perez.

Men hvis han, bare nogenlunde, formår at følge Verstappen, vælger Red Bull nok at give ham et år mere. Men hvis ikke det sker, står Ricciardo og Tsunoda klar til at træde til.

Charles Leclerc , der er Ferraris guldæg, har lidt overraskende ikke fået forlænget sin kontrakt med dem endnu, men det ventes at være en formsag. Dog er der altid rygter om, at der skal ske noget andet, hvilket betyder at det måske ledige Red Bull sæde, kan blive besat af Leclerc.

Men hvis Leclerc skulle rykke til Red Bull, vil det også betyde at han nok samtidig, skal accepterer at han ikke bliver verdensmester, så længe Verstappen er på holdet. Ikke fordi han ikke kan vise sig at være hurtigere, men fordi Verstappen klanen, ikke vil accepterer at Leclerc får sædet, med mulighed for at udfordre den regerende verdensmester.

Carlos Sainz Jr.. Den anden Ferrari kører, der vildt nok heller ikke har en aftale på plads med sit hold, rygtes til at forlade holdet, dog uden at der er et navn på hvor han skal hen.

Sainz skulle være træt af, at det altid er Leclerc der satses på, selvom han flere gange har vist, at han er mindst lige å hurtig.

Alpine har, som Ferrari, to kørere uden kontrakt efter denne sæson.

Esteban Ocon var udset som den store franske helt, men der har været langt mellem snapsene for franskmanden, der allerede efter få løb i 2023 sæsonen, blev sat under pres af holdets nye mand, Pierre Gasly.

Men om det er nok til at de ikke vil forlænge med ham, er meget usikkert.

Pierre Gasly, ser derimod ud til at blive forlænget, og være manden Alpine sætter sin lid til, for at få dem længere frem på gridden.

Alonso der efterhånden er en ældre mand, i hvert fald når man tænker på ham som top idrætsudøver, skal også have sin kontrakt forlænget. Det lader til at det er en formsag, hvis Alonso selv ønsker det, hvilket alt tyder på.

Williams skal også have nye kontrakter på plads for deres to kørere.

Der er ingen tvivl om, at de gerne vil beholde Alexander Albon, der ikke rigtig ser ud til at have et andet sted at gå hen, mens Logan Sergant, der noget overraskende fik 2024 sæsonen med, efter en rædselsfuld 2023 sæson, virkelig skal bevise at han er så god som man forventer i 2024, hvis han skal have en sæson mere i Formel 1.

AlphaTauri , der inden længe annoncerer deres nye navn, har to kørere der begge kun har kontrakt for 2024.

Holdet er et red Bull junior hold, men har længe haft problemer med at få sendt kørere videre til Red Bull. Om Yuki Tsunoda er klar til at rykke op til Red Bull, er noget tvivlsomt, men der er efterhånden ikke så megen tvivl om, at han er ganske god og at en forlængelse med det italienske hold, nok er meget realistisk.

Daniel Ricciardo har været hos Red Bull, men hvis han skal tilbage, eller blot blive hos AlphaTauri, skal han forbedre sig væsentligt i 2024 sæsonen.

Stake F1 som er det nye navn for Sauber Alfa Romeo holdet, skal også se på deres kørerkontrakter i den kommende sæson.

Zhou Guanyu har i sin tid i Formel 1, forbedret sig løbende og vierker i dag, som en ganske habil kører, hvorfor det er svært at se, at han ikke får forlænget, mindst til 26 hvor Audi tager over.

Valteri Bottas ser ud til at være på den anden side af hans gode år i Formel 1. Hans meget svingende indsats gennem 2023 sæsonen, skal erstattes af mere stabile resultater i 2024, hvis han skal gøre sig håb om endnu en sæson.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sainz vil presse Leclerc hårdere Horner forventer at blive presset af McLaren »