Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/12 2021 klokken 16:12
Siden sæsonafslutningen i Abu Dhabi, har Lewis Hamilton valgt at lukke ned for alle sine sociale medier, samtidig med at han har valgt at gå i totalt flyverskjul.
Hamilton har kun været ude i officielle embeder, da han blev slået til ridder og da han deltog i afskedsceremonien for Valteri Bottas.
Mercedes holdchef Toto Wolff, har ikke gjort det bedre ved hele tiden at sige, at han er overbevist om at Hamilton er at finde på gridden igen i 2022, uden at han siger det med sikkerhed.
Lewis Hamiltons lillebror har meldt ud over Twitch, at han bare tror at Lewis har behov for et afbræk fra medierne og han ellers mener at han er ok.
Igen, en melding der bygger mere på tro en viden og måske egne ønsker.
Den tidligere Formel 1 suprimo, Bernie Ecclestone har flere gange været ude og sige, at han ikke tror vi kommer til at se Hamilton til start igen i 2022, simpelthen fordi han har opnået alt og nu vil søge nye veje.
Lewis Hamilton har en kontrakt med Mercedes, men om han har tænkt sig at overholde den, ved vi først når der kommer en officiel udmelding fra ham selv.