F1 Fantasy er tilbage!

Efter et vildt 2024 er Formel 1s racerspil tilbage og klar til at modtage tilmeldinger til den nye sæson.

Du kan nu tilmelde dig 2025-udgaven af F1 Fantasy . Copyright F1 Media

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/3 2025 klokken 13:03

Mens kørerne forbereder sig på at ramme asfalten denne weekend i virkelighedens Australien, lancerede Formel 1 i dag sit racerspil, F1 Fantasy.

Sidste år tilmeldte 1,5 millioner mennesker sig spillet, hvilket inkluderede et rekordstort antal registrerede spillere i USA efter en stigning på 25 procent i regionen i forhold til året før.

Demografien i F1 Fantasy i 2024 stemte overens med de tendenser, der ses i hele sporten, med betydelig vækst i både det yngre og kvindelige publikum.

Sidste år var 25 procent af spillerne kvinder, en stigning på utrolige 24 procent fra 2023, og 77 procent af spillerne var under 35 år, mens 46 procent falder i aldersgruppen 16-24 år.

F1 feltet 2025F1 feltet 2025
Copyright F1 Media


F1 Fantasy er et gratis spil, hvor spillerne vælger fem kørere og to konstruktører inden for omkostningsloftet på 100 mio. dollars samt vælger en 'DRS Boost'-kører hver uge for at score dobbelt så mange point.

I løbet af sæsonen kan spillerne bruge en række chips, herunder en tredobbelt pointmultiplikator og en 'ubegrænset' budgetchip til holdomkostninger, så spillerne kan score flere point på mange løbsweekender.

Starten er gået med Verstappen forrest fulgt af Sainz. Australiens GP 2024Starten er gået med Verstappen forrest fulgt af Sainz. Australiens GP 2024
Copyright Red Bull Contentpool


Der er mulighed for at oprette private ligaer med venner og familie, og deltage i globale ligaer og miniligaer for at konkurrere mod andre fans over hele verden.

Ændringer i spillet i år omfatter en opdatering af, hvordan kørerne prissættes i løbet af sæsonen, og sæsonen, og ændringer i pointsystemet for pitstop og diskvalifikationer.

Klik her for at læse mere om de nye regler >>>

Hvis du vil teste dine evner som teamchef og sammensætte det ultimative team, kan du til tilmelde dig ved at klikke her >>>

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER