Endnu en direktør forlader Liberty Media

Liberty Media, der ejer de kommercielle rettigheder til Formel 1, mister endnu en direktør. Denne gang er det Frank Arthofer, der forlader posten som direktør for Digital og Licensering.

F1 og FIA . Copyright FOM

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/1 2021 klokken 15:01

Frank Arthofer, der har været med som ansvarlig direktør for Liberty Medias digitale satsning, siden de overtog de kommercielle rettigheder til Formel 1 i 2017, forlader sin post, for at flytte hjem til USA.

Det er af familiære årsager Arthofer har valgt at opsige sin stilling, efter han for kort tid siden blev far.

Arthofer har været med til at øge Formel 1's tilstedeværelse på de sociale medier, såvel som udvikling af en ny direct-to-consumer subscription service, samt øge forretningen omkring indhold på Liberty Medias e-handels platform.

Han er også manden bag Formel 1 E-sport serien, der var med til at holde fans til, mens Formel 1 kalenderen var lukket ned under den 1. del af Corona pandemien.

Frank Arthofer hjælper Liberty Media med en ren transition over de næste måneder.

Når transition er overstået, vil stillingen i sig selv, blive nedlagt for at overgå i bidder til andre direktorater hos Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mazepin ligeglad med Schumacher Aston Martin med ny titelsponsor »