Den tidligere Formel 1-boss Bernie Ecclestone blev onsdag anholdt i Brasilien for ulovligt at bære en pistol om bord på et privat fly til Schweiz.
Der skriver flere medier, bl.a.
Reuters.
Det brasilianske politi fandt en ikke-registreret LW Seecamp .32 pistol i Ecclestones bagage under røntgen-screeningen, og derfor blev den 91-årige anholdt i Viracopos lufthavn i Campinas, Brasilien.
En LW Seecamp .32 er et meget lille håndvåben, men ikke desto mindre et våben. Pistolen var ikke ladt.
Ecclestone bekræftede, at der var tale om hans pistol, men han ikke vidste, at den befandt sig i hans bagage. Ecclestone betalte en bøde og kaution på 6.060 reais, knapt 9000 danske kroner, og fik derefter lov til at rejse videre til Schweiz.
Bernie Ecclestone har tidligere været udsat for overfald og bortførelser, f.eks. i 2011, hvor han fik frarøvet smykker og ure.
Bernie Ecclestone laver et reklamestunt ud af det overfald han blev udsat for
Copyright Bil Magasinet BMF1
Ecclestone er gift med den noget yngre brasiliansk fødte Fabiana Ecclestone, der sjovt nok er vicepræsident i FIA og medlem af det såkaldte World Motor Sport Council.
Hendes mor, Aparecida Schunck, blev kidnappet i Sao Paulo i 2016, hvor kidnapperne krævede godt 25 millioner dollars i løsesum. Hun blev dog befriet 9 dage efter af politiet, uden at pengene blev betalt.
På det seneste har Ecclestone gjort sig
uheldigt bemærket med at støtte op om Putin og Ruslands krig mod Ukraine.