Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 5/5 2023 klokken 21:05
Banen i Miami tiltrækker ikke bare kørere og motorsportshungrende fans, det er også en magnet for alverdens stjerner, som vil stå i glimtet af Formel 1-sportens uhyre populære skær.
Løbet denne weekend hedder Formula 1 Crypto.com Miami Grand Prix 2023. Banen der skal køres på er den forholdsvis nye bane Miami International Autodrome. Faktisk er det kun andet år, der bliver kørt Formel 1 på “banen”. Dette er nemlig ikke en permanent racerbane, men en midlertidig bane, der bliver opført på Miami Dolphins’ hjemmebane, Hard Rock Stadium.
Banen er 5,412 km lang og har 19 sving. Samtidig er der tre DRS-zoner, hvilket forhåbentlig nok skal sætte gang i kampene i weekenden.
Dækkene til weekende er de hårde C2-dæk, medium C3-dæk og de bløde C4-dæk. Det er dog ikke til at vide, om det er for bløde eller hårde compound, som Pirelli har taget med, da banen har fået lagt helt ny asfalt på siden sidste gange Formel 1 kiggede forbi.
Vejret er dejlig varmt, hvilket også har en stor indflydelse på dækkenes performance. I denne session var tempetaturen 29 grader i luften med dejlig solskin og 48 grader på asfalten. Sidste år var temperaturen på asfalten helt oppe på 60 grader celcius.
Indenfor de 2 min var hele 19 kørere ude på banen, hvilket viser hvor vigtig data er på netop denne bane med den nye asfalt. Det var faktisk alle undtagen Albon, der var ude på banen.
Medium og Hard-dækket er mest populært at starte ud med, men senere bliver soft-dækkene hevet frem fra gemmerne.
Red Bull har været dominerende i år og til fredagens første træning, er der heller ikke nogen tvivl om, at energidrik-giganten har fået det rigtige ben ud af sengen igen. Sidste weekend nappede Ferrari dog pole position, hvilket var en overraskelse de fleste ikke havde set komme i 2023-sæsonen. Ikke endnu ihvertfald.
Red Bull er også troppet på i Miami, hvor bilen har fået lidt kulørte farver tilføjet til bemalingen.
Verstappen meldte dog over radioen, banen er meget ‘hit n’ miss’, hvilket betyder, at hvis køreren er bare millimeter fra den optimale linje, så er der ikke greb i asfalten. Man kan også se det f.eks. i pitten, hvor der støver en del, da Albon kører i pit. Man kan også se, at der er mange kørere der misser indkørslen til svingene, da der er dårligt greb i asfalten.
Verstappen melder også, at hans ‘HANS’ device sidder fast i svinget, hvilket ikke er optimalt for at kunne dreje hovedet. Om det har indflydelse på, at han endte som nummer fire, det fik seerne ikke indsigt i.
Ferrari ser også stærke ud i den her weekend. Sidste weekend havde de farten på enkelte omgangen, problemet er bare, at Ferrarien har det med at ødelægge dækkene mere end Red Bull’en over distancen, og derfor gør dét det svært for italienerne at kæmpe med om sejren i weekenden.
Leclerc nappede dog tredjepladsen, hvilket må siges at være ok for det italienske team.
Mercedes har også gjort sit hjemmearbejde, og det virker til at der er kommet mere styr og ro på raceren efter forårspausen. Mercedes forventer da også, at de skal kæmpe om podieplaceringer den her weekend.
Russell havde dog problemer med raceren allerede fra starten af træningen. Her meldte han tidligt, at han havde problemer med vibrationer fra raceren. Der var en løbende dialog med løbsingeniøren, om de kunne bruge tid på at få det ordnet. Russell meldte over radioen, at han gerne ville bruge en halv time, hvis det tog den tid, på at få løst problemet.
Mercedes sluttede ihvertfald i front i den her session, med Russell forrest af de to,
Kevin Magnussen og Haas er på hjemmebane den her weekend, så derfor har mange øjne været rettet mod det amerikanske team. Dog har de kamp til stregen om interessen fra de amerikanske fans, for i år er der jo også en amerikansk kører med i form af Logan Sargeant.
Kevins teamkammerat, Nico Hülkenber, havde også problemer under træningen. En 180 grader vending ved sving tre fik det resultat, at Hulken endte i væggen og ødelagt raceren. Det betød, at der kom rødt flag. Tyskeren mistede simpelthen raceren.
Haas-drengene gik ihvertfald derfra med en 9. og 13-plads, så det virker lovende for hjemmebaneheltene.
Men, hvis man graver lidt dybere, så er der uofficielt faktisk også et amerikansk hold mere med. For Williams-teamet er jo ejet af det amerikanske investorfirma Dorilton Capital.
Sargeant havde dog problemer i raceren. Han meldte over radioen, at han ikke kan bevæge hovedet ordentligt. En sjov info er dog, at han faktisk er opvokset kun 29 km fra banen i Fort Lauderdale, så han er om noget en lokal til løbet i Miami, må man sige.
Fernando Alonso og Aston Martin ser også stærke ud i den her session, så selvom den spanske stjerne måtte tage hjem uden trofæer til kaminhylden sidste weekend, så virker det til, at der er krudt i den spanske racerstjerne. Stroll skal man heller ikke tage fejl af. Selvom han ofte er blevet beskyldt for at være en betalingskører, så er han faktisk overraskende hurtig i forhold til sin spanske teamkammerat.
Esteban Ocon og Pierre Gasly havde også en stille og rolig dag på kontoret, indtil Gasly mistede bagenden i svinget. Han ved dog ikke hvorfor, men det resulterede ikke i en tur i væggen, så alt var godt. Gasly endte dog på en fornuftigt sjetteplads.
De Vries havde også småproblemer under sessionen, hvor Hollænderen kørte 180 grader rundt om sig selv og fremkaldte et gult flag.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)