Sidste weekend, i Baku, var der færre overhalinger, end sporten har set de andre år på den populære bybane med den enorme langside.
Størstedelen af skylden kan især tildeles, ifølge kørerne selv, at DRS-zonen på langsiden var blevet forkortet med 100 m. En kortere DRS-zone betyder nemlig, at fartoverskuddet, der er nødvendigt for at udføre en overhaling, bliver mindre. Dermed mister den bagfrakommende bil det stærke kort, det er at køre med en åben bagvinge.
Det er dog ikke nogen overraskelse for Formel 1-sporten, at F1 ville spice tingene lidt mere op og indføre disse justeringer af DRS-zonerne i flere af årets første løb.
Denne weekend er der så blevet skruet på knapperne igen. Formel 1 har valgt at forkorte to af DRS-zonerne til Miamis Grand Prix denne weekend, det skriver
Motorsport.com.
Det drejer sig om de to første zoner, nemlig dem mellem sving 9-11 og sving 16-17.
Den første DRS-zone er blevet forkortet med 75 meter, så bagvingen først åbner 105 m efter sving 9, mens zonen i den anden DRS-zone også er forkortet 75 m, så vingen først åbner 525 m efter sving 16.
Om det igen får indflydelse på mængden af overhalinger i den her weekend, det må de forventningsfulde fans vente med at se til på søndag, når de røde lamper slukker.