Dagens kører: Kevin Magnussen

Op til sæsonstarten i Australien vil vi gennemgå alle kørere i feltet, så du er 100% klar til at se dem alle give gas i Albert Park den 15. marts. Dagen i dag er tilegnet Kevin Magnussen!

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1.dk Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

KATEGORIER

Formel 1
Denne artikel er en del af BMF1.dks optakt til 2020 sæsonen. Vi har brugt vinterpausen til at opdatere og aktualisere alle vores kører- og team-sider og i slut-februar og frem til løbet i Australien, vil vi gennemgå dem alle én for én i denne serie

Kevin Magnussen er Danmarks mest succesfulde Formel 1-kører i sportens 70-årige historie, og er pt. igang med sin sjette sæson i motorsportens kongeklasse.

Vejen mod Formel 1 blev startet allerede tilbage i 2010, da Magnussen blev en del af McLarens Young Driver Programme.

Første oplevelse i en Formel 1-racer kom i juni 2012, da Magnussen lavede en såkaldt ‘shakedown’ test af McLarens MP4-13 racer fra 1998-sæsonen. Første rigtige test i en moderne F1-racer kom så i november under Abu Dhabis ‘Young Drivers Test’ på Yas Marina Circuit. Her kørte Magnussen McLarens MP4-27 racer, og sluttede øverst på tidstabellen.

Torsdag d. 14 november 2013 kom nyheden danske motorsportsfans havde ventet længe på: Kevin Magnussen blev præsenteret som F1-kører for McLaren Mercedes til 2014-sæsonen.

Hele Formel 1-verdenen spærrede øjnene op, da den danske F1-rookie kvalificerede sig P4 under Australiens Grand Prix i 2014. Begejstringen blev ikke mindre, da danskeren sluttede søndagen af med at sprøjte champagne på podiet, med en flot andenplads.

Flere flotte dueller i 2014-sæsonen mod tidligere verdensmestre, heriblandt løbet på Spa, gjorde, at danskeren for alvor slog sit navn fast i motorsportens kongeklasse.

Sæsonen forløb fint for danskeren, som kørte sig i position til at beholde sit sæde med 55 point og en placering som nr. 11 i kørermesterskabet. Magnussen mistede dog McLaren-sædet i sidste øjeblik, grundet interne stridigheder i ledelsen.

Magnussen kom til at vente en hel sæson udenfor F1, hvorefter han sensationelt sikrede sig et sæde hos Renault i 2016-sæsonen.

Danskeren leverede, hvad han skulle hos Renault, men kæmpede med en dårligt bygget racer, og en ledelse der var interesseret i alle andre kørere, end dem de havde. Noget af det Magnussen blev allermest kendt for i 2016-sæsonen, var præstationen i Rusland, hvor han overhalede Daniel Ricciardos hurtige Red Bull-racer og holdt et helt tog af kørere bag sig. Syv point blev det til i 2016-sæsonen og en placering som nr. 16 i kørermesterskabet.

Til trods for få point på kontoen i 2016 havde Magnussen alligevel fået charmeret sig ind hos ejeren af Haas-teamet Gene Haas og den altid smilende teamchef Günther Steiner. Aftalen var dog ikke uden udfordringer. Således afviste Haas et stort pres fra motor- og samarbejdspartneren Ferrari og de ca. 100 mio. kr. i sponsorpenge, som mexicaneren Esteban Guiterrez ville medbringe, hvis amerikanerne tog ham i stedet for.

Men Steiner og Haas havde forelsket sig i danskerens talent og mentalitet til bare at ville køre hurtigt i en racerbil. Kontrakten blev derfor hurtigt underskrevet, og danskeren blev allerede fra 2017 en del af den familie, som har givet ham præcis den tillid og plads, som han har haft brug for. Dermed har tiden hos Haas udviklet Magnussen til den spændende racerkører, han er blevet til i dag.

2017 startede langsomt ud med 19 point og en placering som nr. 14 lige bag teamkammeraten Romain Grosjean.

I 2018 havde Haas-teamet skruet en rigtig god racer sammen, og Kevin Magnussen kunne køre sin til dato bedste sæson i Formel 1. Masser af intense dueller, 56 point, og en niendeplads i kørermesterskabet (fem pladser foran teamkammerat Grosjean) slog for alvor danskerens navn fast i F1-verdenen.

2019 startede stærkt ud, men endte ud med at blive en hård kamp for danskeren. Haas havde bygget en stærk racer, men opdateringerne ødelagde bilens ydeevne samtidig med at det kneb med at fortolke Pirelli-dækkene. Disse faktorer sendte udviklingen i den forkerte retning. Magnussen kunne kvalificere sig flot i enkelte løb, men dækproblemer sendte gang på gang Magnussen og Grosjean ned igennem feltet.

Det år vandt Magnussen den interne teamduel med 20 point på 16. pladsen mod Grosjeans 8 point på 18. pladsen.

2020-sæsonen er fjerde sæson, hvor Magnussen og Grosjean danner makkerpar hos det amerikanske Haas-team.

Se alle vores statistikker, samt en opdateret formkurve for Kevin Magnussen her: Kevin Magnussen kørerside på BMF1.dk

Læs desuden om Haas F1 hér: Haas F1 teamside på BMF1.dk

BMF1.dk debat

Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.

Kommentarer er lukket for artikler ældre end en måned.

Seneste nyheder

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

Formel 1 eksperten. Hamilton har en chance tilbage

F1 Nyheder 2026-11-11 14:23:00
Charles Leclerc nægter at lade sig degradere til andenkører, samtidig ved Lewis Hamilton at han nærmer sig slutningen på karieren. Det giver gnidninger, der ikke hjælper holdet og det er skidt for alle parter.
[Læs mere]

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

Trods krig: F1 kører i Mellemøsten

F1 Nyheder 2026-11-10 19:42:00
Formel 1 holder trods krig og trusler om kommende amerikanske angreb i regionen fast i de sidste løb i Qatar og Abu Dhabi. Imola kommer på trods af det første italienske F1-verdensmester ikke til at afholde F1-finalen.
[Læs mere]

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

Ingen nye ekstra motoropgraderinger

F1 Nyheder 2026-11-10 14:00:00
Formel 1’s motorproducenter får ingen yderligere opgraderingsmuligheder efter årets tredje ADUO-vurdering. De tidligere tildelte tilladelser gælder fortsat.
[Læs mere]

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

Wolff: 2027 bliver vanskeligt for Mercedes

F1 Nyheder 2026-11-09 16:39:00
Mercedes har vundet begge verdensmesterskaber for første gang siden 2020. Men Mercedes-teamchefen Toto Wolff tror ikke på, at succesen fortsætter ind i næste sæson.
[Læs mere]

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

BMF1.dk's Power Rating: Brasiliens GP

F1 Nyheder 2026-11-09 13:18:00
Regn, sol, regn igen, og et startfelt der lignede noget, en hund havde rodet rundt i. Interlagos leverede kaos i bedste brasilianske stil. Nogle kørere svømmede ovenpå, andre sank som en sten i Bico de Pato.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

Brasiliens GP: Post løbsstraffe

F1 Nyheder 2026-11-09 10:52:00
Det er efterhånden ved at være helt almindeligt, at der uddeles straffe efter et Formel 1 Grand Prix. Brasiliens GP er ingen undtagelse, men heldigvis er der kun en enkelt der får indflydelse på resultatet.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Løbsresumé

Brasiliens GP: Løbsresumé

F1 Nyheder 2026-11-09 10:51:00
Lando Norris startede søndagens Formel 1 Grand Prix fra Pole og sluttede også som vinder. Det kunne lyde som opskriften på et kedeligt løb, men det var langt fra så nemt og kedeligt.
[Læs mere]

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

Brasiliens GP: Norris tager pole i vild kvalifikation ramt af motorstraffe

F1 Nyheder 2026-11-07 21:08:00
Lando Norris sikrede sig pole position i en meget våd kvalifikation i Brasiliens. Hamilton, Leclerc og Verstappen rammes alle af straffe efter motorskift.
[Læs mere]

Brasiliens GP: 1. frie træning

Brasiliens GP: 1. frie træning

F1 Nyheder 2026-11-06 20:03:00
Formel 1 feltet er taget til Brasilien, hvor de kører sæsonens 20. Grand Prix weekend. Her er højdepunkterne fra 1. frie træning.
[Læs mere]

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

Farvel til AJ: Williams’ første verdensmester Alan Jones er død

F1 Nyheder 2026-11-05 13:59:00
Han var hårdtslående og ærlig, og han skruede hverken ned for speederen eller for meningerne. Alan Jones, manden der i 1980 gav Williams holdets allerførste VM-titel, er død, 80 år gammel. Formel 1 har mistet en af sine mest kantede og elskede personligheder.
[Læs mere]

Schack's sidste løb

Schack's sidste løb

F1 Nyheder 2026-11-05 13:04:00
Det kommende Formel 1 Grand Prix i Brasilien, bliver afslutningen på en glorværdig karriere som Formel 1 mekaniker, for danske Ole Schack, der har været med på hele rejsen med Red Bull.
[Læs mere]

Antonelli var tæt på at udgå

Antonelli var tæt på at udgå

F1 Nyheder 2026-11-04 19:44:00
Kimi Antonelli er verdensmester i 2026, men den unge italiener var få omgange fra ikke at gennemføre løbet.
[Læs mere]

Se alle nyheder »