Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/5 2024 klokken 18:05
Da Charles Leclerc kørte forbi det ternede flag, afslørede lydkulissen tydeligt, at Ferrari-køreren var på hjemmebane i Monaco. En absolut velfortjent sejr til den populære hjemmebanehelt.
Det var monegaskerens første sejr nogensinde i Monacos gader, og den kom hjem efter at have afvist løbets P2, Oscar Piastri i McLaren, ved hele to stående starter og efter 76 omgange. På trods af perioder med pænt pres fra Piastri modstod Leclerc suverænt.
"Ingen ord kan forklare det," sagde Leclerc efter løbet. "Det er så svært et løb, og jeg føler, at det faktum, at jeg to gange har startet på pole, og jeg ikke kunne klare det, gør det meget bedre.”
"Det var et svært løb følelsesmæssigt, for allerede da der manglede 15 omgange, håber man, at der ikke sker noget. Jeg tænkte meget på min far end noget andet, da jeg kørte.”
Allerede på første omgang blev der vinket med det røde flag, da Kevin Magnussen forsøgte at presse sin Haas ind på ydersiden af Sergio Perez på bakken Beau Rivage efter sving 1, og det gik ikke specielt godt. De to biler ramte hinanden, og Perez' bil blev totalskadet, da han blev kastet ind i den modsatte barriere, hvor han også tog Nico Hülkenberg i den anden Haas med i processen.
Sammenstødet ødelagde barriererne totalt og reparationen gav en forsinkelse på 40 minutter, før løbet kunne genoptages med en stående start. I den proces var Carlos Sainz måske en af løbets heldigste, idet hans Ferrari fik en punktering i sving 1 efter en nærkontakt med Piastri, men på grund af genstarten fik spanieren sin P3 tilbage ved genstarten.
Hele situationen ændrede dynamikken i løbet radikalt, da feltet under det røde flag skiftede dæk for at opfylde reglen, der kræver, at begge dæktyper skal benyttes i et løb, hvilket teoretisk sikrede, at alle kunne løbe til det ternede flag uden at stoppe.
Af samme årsag opstod et taktisk spil mellem Ferrari og McLaren, da teamene forsøgte at undgå at skabe et pitstop-vindue. Derfor fik Leclerc den ret specielle opgave at sænke farten for at begrænse muligheden for at Lando Norris kunne passere George Russell og dermed fremkalde et gratis pitstop.
Efterhånden som omgangene blev tilbagelagt, mindskedes McLarens mulighed for at kaste friske, nye dæk på Norris’ bil, da Carlos Sainz samtidig gjorde sit for at forhindre Norris i at komme tættere yderligere fremskridt på Russell - afstanden holdt sig på omkring 15 sekunder.
Med 10 omgange tilbage, og uden chance for at McLaren kunne profittere af en utilsigtet Safety Car, havde Leclerc is i maven og tungen lige i munden ved at vinde – og efterlod Piastri i kløerne på Sainz, der samtidig også havde Norris hængende i nakken. Men hverken Sainz eller Norris kunne ændre på, at Piastri hentede en smuk P2.
Og Max Verstappen? Han sluttede på P6 og afslørede dermed at Red Bull ikke fungerer perfekt på alle baner på årets løbskalender.
Næste Formel 1-grandprix køres i Canada d. 9. juni.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)