Breaking: Haas diskvalificeret!

Det amerikanske Formel 1-team med Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er blevet diskvalificeret fra Monacos Formel 1-grandprix. Dermed får Magnussen og Haas brug for en dispensation for overhovedet at kunne stille til start i Monaco.

Kevin Magnussens Haas i svøb . Copyright BMF1.dk

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 25/5 2024 klokken 21:05

Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg er begge blevet diskvalificeret fra Monacos Formel 1-grandprix, der køres i morgen, søndag den 26. maj. Det skriver bl.a. Autosport.

Det drejer sig om bagvingen på Haas-raceren:

Haas kører i denne uge med en ny bagvinge, og designet af denne bagvinge er åbenbart ikke i overensstemmelse med det gældende reglement.

Ayao Komatsu teamchefen fra Moneygram Haas F1 Team til Japans GPAyao Komatsu teamchefen fra Moneygram Haas F1 Team til Japans GP
Copyright MoneyGram Haas F1 Team


På den gamle bagvinge var mellemrummet mellem de to elementer i midten større. Den nye bagvinge har derimod et større mellemrum mellem kandeter, men det var mekanikerne åbenbart ikke klar over.

Det betyder, at mellemrummet blev indstillet som altid, hvilket utilsigtet førte til, at de obligatoriske 85 mm udadtil blev overskredet.

Haas påstår, at størrelsen på bagvingens mellemrum ikke påvirker bilens præstation.

Men det spiller ikke nogen rolle i henhold til reglementet. En overtrædelse af de tekniske regler betyder automatisk, at man bliver diskvalificeret.

Haas i tunnelen i MonacoHaas i tunnelen i Monaco
Copyright Haas F1


Som konsekvens af diskvalifikationen får både Magnussen og Hülkenberg brug for en dispensation for at kunne deltage i morgendagens Formel 1-grandprix.

Haas har allerede ansøgt om dispensation, men FIA har på nuværende tidspunkt ikke truffet nogen endelig afgørelse.

P.t. forlyder det, at begge Haas-biler starter fra pitten.

BMF1.dk følger sagen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Monacos GP: 3. frie træning Charles Leclerc sejrer i Monacos GP »