Breaking: Mercedes dropper appellen

Mercedes AMG har netop udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at teamet bag Lewis Hamilton ikke agter at appellere udfaldet af Abu Dhabis grandprix - men i stedet vil samarbejde med FIA om reglerne.

Toto Wolff og Christian Horner . Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 16/12 2021 klokken 11:12

Mercedes dropper appellen mod resultatet fra Abu Dhabis grandprix, der kostede Lewis Hamilton sejren og mesterskabet.

I meddelelsen hedder det bl.a., at 'det selvfølgelig hører med til sporten at tabe et løb. Men det er noget helt andet at tabe sin tillid til selve motorsport.'

Merecedes skriver om deres protest efter løbet:

"Grunden til at vi protesterede over løbsresultatet i søndags var en ny anvendelse af Safety Car-reglerne, der påvirkede løbets resultat, efter Lewis havde ført næsten hele løbet fortjent og dermed var på vej til at vinde mesterskabet."

Videre skriver Mercedes, at 'de har været i en konstruktiv dialog med FIA og Formel 1 for at få klarhed om reglerne i fremtiden.

"Det drejer sig om, at alle deltagere kender reglerne, som der kører løb under, og at disse regler samtidigt anvendes. Derfor hilser via FIA's beslutning om at nedsætte en kommission til at analysere hændelserne i Abu Dhabi grundigt velkommen samt med henblik på at forbedre reglementets robusthed, kontrollen med dette og beslutningsprocessen i Formel 1."

Abu Dhabis Grand Prix 2021. Toto WolffAbu Dhabis Grand Prix 2021. Toto Wolff
Copyright Mercedes AMG


Dermed er Mercedes tilfreds med den udtalelse, som FIA udsendte i går, hvor FIA udtrykte sin bekrymring for sportens integritet.

BMF1 følger sagen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA erkender safety car-problemer F1 dropper MGU-H »