Breaking: Hamilton og Leclerc diskvalificeret

Lewis Hamilton og Charles Leclerc er blevet diskvalificeret fra USA's Formel 1-grandprix for brud på det tekniske reglement. Dermed mister Hamilton sin andenplads, som arves af Lando Norris.

Englands Grand Prix 2021 . Copyright Mercedes AMG

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 23/10 2023 klokken 05:10

Lige som man troet, at man havde set det sene Formel 1-grandprix til ende, og man kunne gå trygt i seng, kom chokket:

Lewis Hamilton og Charles Leclerc er blevet diskvalificeret fra F1-grandprixet i Austin på grund af den samme overtrædelse.

Både på Hamiltons Mercedes W14 samt på Leclercs SF-23 blev bundpladerne bedømt til ikke at være i overensstemmelse med reglementet:

Bundpladerne på begge biler overholder ikke artikel 3.5.9 i det tekniske reglement.

I dette afsnit drejer det sig om bundpladernes beskaffenhed og deres mål. Artiklen omfatter i alt 23 underpunkter og fylder næsten to sider.

Austin post sprint - Charles er bekymretAustin post sprint - Charles er bekymret
Copyright BMF1.dk


Det springende punkt er formuleringen om, at bundpladen skal være 10 millimeter tyk over hele længden (plus/minus 0,2 millimeter), når bundpladen er ny. Der accepteres en tykkelse på ni millimeter som følge af slid.

Da hverken dette var tilfældet på Hamiltons og Leclercs bil, havde FIA intet andet valg end at diskvalificere de to kørere.

Lando Norris (McLaren) arver dermed andenpladsen fra Hamilton, mens Carlos Sainz (Ferrari) slutter som nr. 3.

Logan Sargeant, Williams F1Logan Sargeant, Williams F1
Copyright Williams F1


Længere nede i feltet betyder diskvalifikationen, at Alexander Albon og Logan Sargeant får point. Dermed henter Sargeant sine første point i sin Formel 1-karriere.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« USA’s GP: Verstappen vinder sit 50. F1-grandprix Horner vil have sprintformatet ændret »