Bahrains GP: Løbsresumé

Verstappen startede den nye sæson, som han sluttede den gamle. Sejr og hurtigste omgang. Sainz var dog ikke langt efter Perez der sluttede som nummer 2. Magnussen havde en god dag, men sluttede desværre udenfor pointene.

Bahrains Grand Prix 2024 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/3 2024 klokken 17:03

Formel 1 sæsonen 2024 er skudt i gang. En sæson der byder på rekord mange løb, med hele 24 af slagsen.

Max Verstappen i Red Bull startede på pole position, med en sulten Charles Leclerc i Ferrari, ved siden af sig og George Russell i Mercedes, lige bag sig.

HAAS klarede sig bedre end frygtet, med Hülkenberg på P10 og Magnussen på P15.

Max Verstappen fik en perfekt start, til trods for at netop starten her i Bahrain er meget udfordrende, med det lange tilløb ned til sving 1.

I sving 1 havde vi første kontakt, hvilket gik ud over Hülkenberg og Stroll, som sendte dem ned bagerst i feltet, mens Kevin Magnussen fik en god start og allerede var oppe som nummer 12 efter 1. omgang.

Gentagelse af starten viser, at det var Hülkenbergs fejl, efter en dårlig start, forsøgte han at komme ind indersiden af Magnussen, der var smuttet forbi.

George Russell viste at Mercedes har fat i noget rigtigt med deres nye bil, da han allerede på 3. omgang gik udenom Leclerc i Ferrari. Straks efter slog han et godt hul, hvilket sendte Leclerc ned i kløerne på Perez.

Efter Russell smuttede forbi Leclerc, så det ud til at han bare skulle stikke af og lukke hullet op til Verstappen, men sådan gik det slet ikke.

Verstappen stak af i Red Bull raceren, mens Leclerc mere lignede en mand der skulle slå igen, samtidig med at Perez også var med i gearkassen på Leclerc. Sainz i den anden Ferrari, var lige i hælene på Perez, på dette tidspunkt, hvor der var kørt 7 omgange.

Kort før de gik ud på omgang 8, lykkedes det Perez at komme forbi Leclerc, som straks blev sat under pres af Sainz.

Mens Russell kæmpede heroisk i fronten af løbet, kæmpede Hamilton for at holde sin Mercedes inde i pointene, på P9.

Hamilton viste dog på omgang 10, at han stadig kan noget, da han overhalede Fernando Alonso i Aston Martin. Kort efter overhalede Sainz, holdkammerat Leclerc og gik op op P4.

Det virkede til, at Leclerc havde problemer med bremserne på sin Ferrari, men ikke noget der kom meldinger om fra pitten.

Allerede på omgang 11 kom de første planlagte pitstop og omgangen efter gik Perez også, lidt overraskende i pit fra P5, lige efter Russell havde taget sit stop, hvilket Red Bull fik mest ud af, da det lykkedes for Perez at komme forbi kort efter. Begge var nu på Hard dæk.

Alexander Albon og Fernando Alonso blev længe ude, men ikke så længe som forventet, da de begge pittede på omgang 16 og dermed røg langt ned i feltet igen.

Efter Ferraris pitstop, endte Leclerc igen forrest af de to, men der gik ikke længe, før Sainz smuttede forbi.

Verstappen pittede sent fra front, og kom ud med en god afstand til Perez, der nu var oppe på P2.

Sainz smuttede på samme omgang, forbi Russel og op på P3. Virkelig stærkt kørt af spanieren.

Charles Leclerc meldte tilbage om, at han havde bremseproblemer, men samtidig begyndte han at lukke lidt af hullet på til Russell, der så ud til at have tabt en del af pusten i den nye Mercedes.

Den store duel, som Netflix serien Drive to Survive, skildrede, mellem Williams og HAAS, kom igen frem omkring halvvejs i løbet, hvor Albon og Magnussen begyndte at at have en nærkamp om P13. Så ingen point, men trods alt vigtigt.

Fartoverskuddet vi så i 2023 fra Williams side, så ikke ud til at være der i deres nye 2024 racer, overfor HAAS.

Hos Stake-Sauber, havde Bottas et super dårligt pitstop, hvor problemer med en hjul møtrik sendte ham ned i bunden af feltet.

Magnussen pittede for anden gang på omgang 33, fra en placering som nummer 11, som så blev til P16, hvilket betød at der var meget arbejde igen.

To omgange senere, pittede Leclerc og Piastri, hvilket sendte Piastri ud, lige i kløerne på Hamilton.

På omgang 38 ud af de 57, pittede Max Verstappen, for at komme ud på Soft, som kun Perez i den anden Red Bull, havde gjort før. Alle andre brugte kun Hard dæk, der var markant langsommere.

Med en afstand på mere end 18 sekunder, fra Verstappen til Perez, havde verdensmesteren også mulighed for at tage endnu et stop, skulle de bløde dæk falde fra hinanden.

Da løbet gik i den sidste fjeredel af løbet, begyndte Ferrari at finde bedre balance, hvilket betød at Leclerc igen kom tæt på Russell i kampen om P4, samtidig mente Sainz at han var hurtigere end Perez, så han skulle få mulighed for at byde på P2. Det sidste så dog ikke sådan ud.

Med 10 omgange til mål, røg Russell af banen i sving 10, hvilket Leclerc benyttede til at komme forbi og op på P4.

Så her var top 5 stillingen, Red Bull, red Bull, Ferrari, Ferrari og Mercedes.

Aston Martin havde ikke det løb de havde forventet, da de roede rundt nede på de sidste to pointgivende pladser. Først med Stroll forrest, men senere med Alonso som den bedste.

Presset på Magnussen blev væsentligt intensiveret mod slutningen, hvor de to RB racere, fik overhånden, hvilket betød at Magnussens 12 plads, var meget attraktiv.

RB indså, at Ricciardo var hurtigere end Tsunoda, hvilket fik dem til at meddele kørerne, at de skulle bytte plads.

Ricciardo sagde selvfølgelig bare "Understod", mens Tsunoda råbte; "Are you kidding me?"

Kampen mellem de to RB og Magnussens HAAS, fik Verstappen tilbage i billedet, da han overhalede de 3 med en omgang.

Ricciardo sluttede af på Soft dæk, mens dem omkring ham, alle var på Hard, men Magnussen blev ved og ved, med at holde ham bag sig. Virkelig stærk indsats af danskeren, som lykkedes med at komme i mål som nummer 12.

Verstappen vandt helt suverænt årets første løb, med Perez ind som nummer 2 og en godt tilfreds Sainz som nummer 3.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1T31:44.742 2 26
2. 5. Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
P
1T32:07.199 2 18
3. 4. Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
P
1T32:09.852 2 15
4. 2. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1T32:24.411 2 12
5. 3. George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T32:31.530 2 10
6. 7. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1T32:33.200 2 8
7. 9. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T32:35.066 2 6
8. 8. Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team
P
1T32:40.824 2 4
9. 6. Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 Team
P
1T32:59.629 2 2
10. 12. Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 Team
P
1T33:17.958 2 1
11. 17. Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber
P
56 omg. 2 0
12. 15. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
56 omg. 2 0
13. 14. Daniel Ricciardo Visa Cash App RB
P
56 omg. 2 0
14. 11. Yuki Tsunoda Visa Cash App RB
P
56 omg. 2 0
15. 13. Alexander Albon Williams Racing
P
56 omg. 2 0
16. 10. Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
P
56 omg. 2 0
17. 19. Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
P
56 omg. 2 0
18. 20. Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team
P
56 omg. 2 0
19. 16. Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber
P
56 omg. 2 0
20. 18. Logan Sargeant Williams Racing
P
55 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bahrains GP: Kvalifikationen Mercedes havde køleproblemer i Bahrain »