Bahrains GP: 3. frie træning

Formel 1-feltet er rykket til Bahrain, hvor sæsonens 15. Formel 1-løb skal afvikles. Her er højdepunkterne fra den 3. frie træning.

Verstappen og Hamilton . Copyright Red Bull Racing/Getty Images

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 28/11 2020 klokken 13:11

Formel 1-karavanen er taget til mellemøsten, hvor sæsonens 15. Formel 1-løb skal køres.

Weekendens kulisse er Bahrain International Circuit, der med sine 5,412 km, 3 DRS-zoner og 15 sving, er kendt for sin beliggenhed midt ude i ørkenen.

3. frie træning bliver kørt i dagslys, hvilket er sidste gang Formel 1 kører i dagslys den her weekend. Bahrain er nemlig kendt for at køre kvalifikation og løb i kunstigt lys, når det bliver mørkt.

Dækkene der er til rådighed i den her weekend, er det hårde C2, medium C3 og bløde C4-dæk.

Vejret til denne session er overskyet med 28 grader i luften og 32 grader på asfalten. Det er koldere, end hvad man normalt ser i Bahrain.

Bahrain International Circuit er en hurtig bane, hvor der bliver givet fuld gas i 63,8 % af omgangen. Det betyder også, at bilerne kører med lavt downforceniveau.

I går fik mange kørere slettet deres tid, hvis de overskred track-limits i sving fire. Det er blevet fjernet til den her session, da de ikke mener, at køreren får en stor fordel, når de kører langt ud over.

Første mand på banen var Kevin Magnussen, som sammen med teamkammeraten tog en installationsomgang. Herefter var der ro på, indtil Räikkönen og Latifi besøgte banen.

Sæsonen lakker mod enden, så derfor er maskineriet ved at være slidt, og reservedelslagrene er ved at være godt tømte. Derfor så vi heller ikke den store aktivitet på banen i starten.

Temperaturen falder også i løbet af sessionen, så derfor er holdene også mere interesserede i at køre i temperaturer, der er tættere på dem, som der vil være under kvalifikationen.

20 minutter inde i træningen kom der endelig lidt kaktivtitet på banen, da hele 15 kørere kom ud på banen indenfor kort tid.

Verstappen havde god fart i raceren. Det viste sig dog, at hans DRS-system var i stykker. Det betød, at hans DRS-vinge flappede hele tiden, når den stod åben. Det gav modstand i raceren og en usikker racer bagtil. Vingen blev lavet, men blev ødelagt kort tid efter igen.

Mercedes og Red Bull virker, ikke overraskende, til at være de hurtigste racere igen i den her weekend. Mere overraskende er det, at Gasly fandt et ekstra gear, og var med oppe i den sjove ende af feltet, stærkt efterfuldt af Kvyat.

Haas-racerne fortsatte de kedelige takter, og de to kørere måtte tage til takke med placeringer (næsten) i bunden af tabellen.

Overraskende er det, at Renault ikke kan gentage farten fra tidligere, og begge kørere ender uden for top 10. Det bliver spændende at se, om det franske team har satset mere på en stærk race-pace.

Hamilton blev stoppet af det røde lys der er inden man kører ud på banen. Derfor måtte mekanikerne skubbe bilen hele vejen igennem pitten og tilbage til garagen.

Her er resultaterne fra den 3. frie træning.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:28.355 + 0.000 11
2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:28.618 + 0.263 12
3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:28.721 + 0.366 14
4. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
S
1:29.018 + 0.663 12
5. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
S
1:29.455 + 1.100 12
6. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:29.472 + 1.117 16
7. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:29.567 + 1.212 8
8. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
S
1:29.585 + 1.230 17
13. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
S
1:29.859 + 1.504 15
15. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:30.183 + 1.828 14
16. George Russell Williams Racing
S
1:30.559 + 2.204 16
17. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
1:30.652 + 2.297 16
18. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:30.759 + 2.404 12
20. Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:30.917 + 2.562 19
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Overraskende: Renault støtter nu Red Bulls motorfo Bahrains GP - Kvalifikationen LIVE: Hamilton på po »