Abu Dhabis GP: 1. frie træning. Bottas hurtigst

Den første frie træning forud for årets sidste løb er overstået. Mercedes fik hurtigste tid med Bottas, mens Ferrari måtte se til, da Vettel kørte i barrieren i sving 19.

USA's GP 2019 . Copyright Mercedes AMG F1 - Steve Etherington

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/11 2019 klokken 12:11

Red Bull ser igen ud til at være meget stærke, hvilket Max Verstappen og Alexander Albon understregede ved, længe at være helt oppe i toppen af feltet, for at slutte som nummer 2 og 4.

Men det var Valteri Bottas i Mercedes raceren, der satte sig på dagens første hurtigste tid. En god start for den finske kører, der uanset hvordan det går under lørdagens kvalifikation, vil starten bagerst, efter han har måtte få skiftet hele drivlinjen på Mercedes raceren efter problemerne i Brasilien.

Den nybagte far, Sebastian Vettel, sluttede i barrieren, med en beskadiget bagvogn, hvilket ultimativt betød, at den første træning sluttede 2 minutter før planlagt.

Vettel var hurtigste Ferrari kører, men efter de mange præciseringer omkring benzintilførslen fra FIA's side, er Ferrari igen ikke de hurtigste.

Mens Vettel formåede at placere sig oppe som nummer 5, sluttede Leclerc nede som nummer 7, hele 3 tiendedele langsommere end Vettel.

Opløftende var det, at det var Romain Grosjean i den ene HAAS racer, der formåede at sætte sin bil ind mellem de to Ferrarier.

At han blot var 3 tusindedele sekund hurtigere end Leclerc, betyder mindre.

En tiendedel sekund efter Leclerc finder vi Kevin Magnussen i den anden HAAS racer. Så det ser helt fint ud for HAAS, der dog kunne se deres nærmeste konkurent, Alfa Romeo lige i bakspejlet.

Antonio Giovinazzi var hurtigste Alfa Romeo mand, lidt under en tiendedel sekund langsommere end Kevin, hvilket betød at han endte på P9, mens Kimi Räikkönen i den anden Alfa Romeo, havde en noget svære første træning, hvilket betød at han endte næsten et halvt sekund langsommere end Italieneren, nede på P13.

Man kunne dog godt se, at vi er nået til årets sidste løb. Flere kørere havde problemer med deres materiael, herunder Daniel Ricciardo i Renault, hvilket betød, at han kun blev noteret for 12 omgange og sluttede langt nede i feltet som nummer 19. Kun Russell var langsommere.

McLarens Carlos Sainz, der sikrede holdet deres første podieplacering siden Kevin Magnussen var på podiet i hans første løb, havde også en øv dag.

Sainz sluttede nede som nummer 17, men fik dog 23 omgange på bogen.

1. frie træning i Abu Dhabi kan dog ikke bruges til så meget, da det er den eneste session der afvikles, mens solen er oppe, hvorfor asfalten er markant varmere i denne ene træning.

Når den anden træning er ovre, vil vi vide langt mere om det reelle styrkeforhold.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
M
1:36.957 + 0.000 23
2. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:37.492 + 0.535 22
3. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
1:37.591 + 0.634 20
4. Alexander Albon Oracle Red Bull Racing
S
1:38.084 + 1.127 23
5. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
M
1:38.906 + 1.949 19
6. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
1:39.146 + 2.189 18
7. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:39.249 + 2.292 18
8. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:39.350 + 2.393 19
11. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:39.628 + 2.671 18
17. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
M
1:40.687 + 3.730 23
18. Robert Kubica Williams Racing
S
1:40.792 + 3.835 21
20. George Russell Williams Racing
S
1:41.362 + 4.405 24
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Formel 1 melder udsolgt Abu Dhabis GP: 2. frie træning. Bottas fortsatte »